Ledere skal på kursus i at forebygge og håndtere sexchikane
8.3.2021 06:54:51 CET | Lederne | Pressemeddelelse

I efteråret lancerede Lederne løftet om nultolerance over for sexchikane, som over 4.400 skrev under på i løbet af halvanden uge. Og nu skal der sættes turbo på indsatsen for at gøre løftet til virkelighed på de danske arbejdspladser. Derfor søsætter Lederne i dag en stor kampagne for at uddanne flest muligt ledere til at forebygge og håndtere sexchikane. De opfordres konkret til at deltage i Ledernes digitale kursus, som er gratis og tilgængeligt for alle.
- Vi har i Lederne været helt klare i mælet om, at sexchikane er totalt uacceptabelt, og at det skal forebygges på de danske arbejdspladser. Nu følger vi holdningen op med konkret handling, som vi håber, at mange tusinde ledere vil tage til sig. De spiller en meget vigtig rolle i den kulturændring, som er afgørende for at få gjort op med sexchikane, siger Ledernes administrerende direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Derfor er der fra i dag blandt andet store annoncer i en række landsdækkende aviser, hvor Lederne i samarbejde med ni virksomheder opfordrer alle ledere til at tage Ledernes gratis digitale kursus, som kan findes her.
Ledere har brug for viden og værktøjer
De ni virksomheder har allerede besluttet at bakke op om kampagnen ved at opfordre deres i alt næsten 1.300 ledere til at deltage i kurset, som over 3.000 allerede har deltaget i, siden det blev lanceret sidst i januar.
Niels Duedahl er administrerende direktør i den store danske energi- og telekoncern Norlys, som har besluttet at bakke op om Ledernes kampagne og gøre materialet tilgængeligt for alle ledere som et supplement til den indsats, som koncernen allerede har gjort.
- Vi skal i fællesskab have sat en stopper for sexchikane på det danske arbejdsmarked. Det kræver, at vi som virksomheder sikrer, at vores ledere har den nødvendige viden til at sikre en god kultur på arbejdspladsen og de rette værktøjer til at håndtere det på den rigtige måde, hvis der alligevel opstår konkrete sager, siger Niels Duedahl.
Ud over Norlys er de andre virksomheder i kampagnen DTU Learn for Life, Elis, Energinet, EY, PensionDanmark, PFA, Robert Bosch og Synoptik.
Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard ser det som positivt, at over 3.000 ledere allerede har deltaget i kurset om forebyggelse og håndtering af sexchikane, og at en række virksomheder nu opfordrer deres ledere til at gennemgå kurset, så de får redskabskassen på plads til indsatsen mod sexchikane.
- Lederne på de danske arbejdspladser spiller en absolut nøglerolle i at få bugt med seksuel chikane. De skal gå forrest for at sikre en kultur på arbejdspladsen, hvor krænkende adfærd ikke accepteres. Derfor er det vigtigt, at lederne er klædt godt på til, hvordan de forebygger og håndterer seksuel chikane. Og jeg vil gerne opfordre endnu flere ledere til at søge viden på dette område. Regeringen er optaget af at få gjort op med seksuel chikane. Derfor har vi blandt andet indledt trepartsdrøftelser om, hvordan seksuel chikane bedst forebygges og håndteres på arbejdspladserne, siger Peter Hummelgaard.
Kontakter
Søren KudahlPressechef
Tlf:2338 4211sku@lederne.dkBilleder

Links
Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Danske topledere mister tilliden til USA som marked24.1.2026 08:59:15 CET | Pressemeddelelse
Kun 37 pct. af danske topledere tør satse på USA som marked på langt sigt, viser ny undersøgelse fra Lederne.
Lederne lancerer ny AI-webinarserie: Over 3.500 ledere tilmeldt på få dage14.1.2026 13:03:32 CET | Pressemeddelelse
Hvis AI skal skabe værdi, er det afgørende, at lederne ude i landets virksomheder er klædt på til at træffe de nødvendige valg og beslutninger.
Headhuntere går på jagt blandt danske ledere29.12.2025 09:25:11 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser massiv efterspørgsel efter lederes kompetencer – og behov for skarp dømmekraft, når headhunteren ringer.
Geopolitisk usikkerhed er for alvor rykket ind på direktionsgangene27.12.2025 11:22:22 CET | Pressemeddelelse
Usikkerheden vokser, men danske topledere ser muligheder på trods af globale risici.
Julefrokosten er under forandring: Mindre alkohol, mere ansvar4.12.2025 11:43:39 CET | Pressemeddelelse
Det er stadig en vigtig social begivenhed, når danske arbejdspladser holder julefrokost. Men formen er under forandring. Fællesskab og tryghed fylder mere, mens alkohol fylder mindre. Det viser en ny undersøgelse fra Lederne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum