LE34 vinder stort udbud i Nordsjælland
Landinspektørfirmaet LE34 har netop vundet et udbud om en rammeaftale med Forsyning Helsingør, Fredensborg Forsyning, Halsnæs Forsyning, Hillerød Forsyning og Novafos til en værdi af cirka 15 millioner kroner.

Sløret er netop blevet løftet for, hvem der i de kommende år skal levere landinspektørydelser til Forsyning Helsingør, Fredensborg Forsyning, Halsnæs Forsyning, Hillerød Forsyning og Novafos, der alle er ejere af indkøbsorganisationen Nordkøb. Sammenslutningen af forsyningsselskaber har netop indgået en toårig rammeaftale med mulighed for forlængelse i yderligere to år med Landinspektørfirmaet LE34. Med aftalen, der træder i kraft den 1. marts 2018, skal LE34 levere landinspektørydelser til forsyningsselskaber over hele Nordsjælland.
– Det er en prestigefyldt opgave, som vi er rigtig stolte af at lande. Med en anslået værdi på 3,8 millioner kroner årligt i fire år er det en stor aftale, der sandsynligvis kommer til at skabe behov for tre til fire ekstra landinspektørstillinger. Vi er godt repræsenteret i området, og ved alle de involverede forsyningsselskaber kan vi være på pletten inden for 30 minutter, siger Torbjørn Mandahl Pedersen, der er landinspektør og partner i LE34.
Favner hele paletten
Forsyningsselskaberne har mange fælles interesser, og der stilles store krav til en alsidig ekspertise hos den tilknyttede landinspektør.
– Især i forbindelse med spildevand, vand og fjernvarme, er det vigtigt for forsyningsselskaber at vide, nøjagtig hvor rørledningerne løber, og der er behov for et landinspektørfirma, der kan håndtere alt fra simple opmålingsopgaver til mere komplekse ekspropriationsopgaver, fortæller Jacob Løvenstjerne, der er strategisk indkøber i Nordkøb.
De indleverede bud blev givet og vurderet individuelt i forhold til de enkelte delkontrakter for hvert forsyningsselskab. LE34 vandt udbuddet med begrundelsen, at deres tilbud afspejler bedste forhold mellem pris og kvalitet på samtlige delkontrakter.
– Der har været en sund konkurrence om udbuddet, og vi fik mange kvalificerede tilbud. LE34 stillede kvalificerede folk til rådighed og kunne samtidig tilbyde gode priser, siger Jacob Løvenstjerne.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder




Links
Information om LE34
LE34 er med 23 kontorer og over 300 medarbejdere Danmarks største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2008.
Følg pressemeddelelser fra LE34
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LE34
Ny teknologi på Agromek: Droner finder landmandens forsvundne drænrør27.11.2018 06:27:00 | Pressemeddelelse
Med multispektrale kameraer kan droner nu afsløre, hvor på marken drænrørene ligger begravet. Den nye teknologi, der præsenteres på årets Agromek, kan spare landmanden tid samt øge markens udbytte.
Rent vand: Sjællandske forsyningsselskaber i førertrøjen med ny digital platform26.9.2018 06:30:00 | Pressemeddelelse
Forsyningsselskaberne er i en nøgleposition, når det gælder rent drikkevand og skybrud. En ny digital platform, der er skræddersyet til dem, vil lette arbejdsdagen og frigøre tid til at håndtere tidens klima- og forsyningsudfordringer.
Dansk tradition kan løfte folk ud af fattigdom og sult20.9.2018 06:30:00 | Pressemeddelelse
Fattige bønder i udviklingslande har ingen sikkerhed for, at de stadig ejer jorden, når afgrøderne skal høstes og sælges. Uden dokumenterede rettigheder til jorden driver lokalbefolkningen landbrug kortsigtet og forbliver fattige uden en sikker adgang til fødevarer. Nu vil landinspektørfirma kæmpe for ejendomsret til alle internationalt.
LE34 i Aalborg flytter til nye lokaler11.7.2018 06:30:00 | Pressemeddelelse
To års søgen efter nye lokaler til landinspektørfirmaet LE34 i Aalborg har nu givet pote på Gasværksvej 30. Travlheden i byggeriet opleves tydeligt i virksomheden, der har haft helt særlige krav til de nye rammer.
Nina tager helikopter på arbejde: Spændende hverdag som landinspektør4.7.2018 06:31:00 | Pressemeddelelse
Jobgaranti, høj startløn, fleksible arbejdstider og uendelige arbejdseventyr. Landinspektøren Nina Stahl Madsen har valgt en karriere fyldt med muligheder og bliver oven i købet fløjet på arbejde i helikopter.
Højsæson for boligjagt: Køber du det, du tror?28.6.2018 06:37:00 | Pressemeddelelse
Boligjagten er gået ind, og ved at gå forholdene efter i sømmene kan huskøbere undgå at træde i nogle af de fælder, der kan gøre livet surt. Fagmanden giver her et par gode råd, der kan hjælpe kommende boligejere godt fra start.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum