LE34 udvider partnerkredsen med otte nye partnere
LE34, Danmarks største landinspektørvirksomhed, styrker partnerkredsen med optagelsen af otte nye talenter.

Med udnævnelsen af otte nye partnere styrker LE34 partnerkredsen. Dermed er der nu 42 partnere i firmaet, hvilket afspejler det store personlige engagement og ejerskab, som ledelsen bygger på. De nye partnere er valgt ud fra deres høje faglighed og evne til at rådgive kunder, lede komplekse projekter og tænke nyt, og de skal fremover være med til at sætte standarden i LE34.
– Vi tror på, at dygtige mennesker motiveres af et højt fagligt niveau, og vi lægger stor vægt på at tilbyde vores medarbejdere de bedste muligheder for faglig og personlig udvikling. Som led i vores LE34 Talentprogram, tænker vi langsigtet og i succession. Vi har i LE34 brug for en dyb faglighed og dygtige ledere. Udnævnelsen af vores nye partnere er med til at værne om de dyder og ydelser, som har gjort LE34 til markedsledende i Danmark samt sikre udviklingen – både på den korte og den lange bane. Vores otte nye partnere er netop sådanne mennesker, som både fagligt og ledelsesmæssigt er med til at styrke LE34, siger Kenneth Norre, der er administrerende direktør i LE34.
De nye partnere i LE34 er Andreas Hodal, Henrik Kjær, Jes Juhl Jørgensen, Johnni Føns Jensen, Jon Vestergaard Jacobsen, Kim Verup, Peter Nielsen og Rune Wøhlk.
– Teknologisk er vi førende inden for mange områder, og vi er ikke bange for at opfinde nyt og være de første med nye løsninger. Som virksomhed er vi indstillet på konstant at udvikle os, og som partner i LE34 får jeg en enestående mulighed for at drive udviklingen frem, siger Andreas Hodal, der er landinspektør og afdelingsleder i LE34 København og specialiseret inden for tekniske og digitale opgaver for forsyningssektoren med fokus på udvikling og modernisering af branchen.
– Som partner glæder jeg mig til i endnu højere grad at kunne være med til at udstede retningslinjerne for virksomhedens udvikling og dermed værne om de dyder og værdier, der kendetegner LE34. Og jeg ser frem til både at opsøge nye områder inden for ejendomsudvikling og sikre, at ejendomsprojekter realiserer deres fulde potentiale, siger Henrik Kjær, der er landinspektør og afdelingsleder i LE34 København og en af branchens førende eksperter i forbindelse med due diligence ved køb og salg af fast ejendom.
– Hvis man får en god idé og har ambitioner om at føre det ud i livet, er der gode muligheder for at prøve ting af i LE34. Jeg elsker at sætte projekter i søen og følge dem til dørs, og som partner ser jeg frem til i endnu højere grad at kunne bidrage med nytænkning i forhold til at udvide forretningen, siger Jes Juhl Jørgensen, der er landinspektør hos LE34 i Aalborg og Dronninglund og specialist i jordfordelingsopgaver inden for landbruget.
– Hos LE34 arbejdes der konstant på nye teknologiske løsninger, og der er meget videndeling og godt samarbejde på tværs af kontorerne, som jeg brænder for at være en del af og bidrage til. Og så vil jeg arbejde hårdt for at pleje og videreudvikle de stærke relationer, vi har til rigtig mange kunder og samarbejdspartnere i Aalborg og omegn, siger Johnni Føns Jensen, der er landinspektør i LE34 Aalborg og specialiseret i ejendomsrådgivning.
– Det er jo et kæmpe skulderklap, og jeg ser frem til at indgå som partner i en organisation, der står stærkt, men som jeg samtidig kan være med til at udvikle. Eksempelvis er den almene boligsektor et område, jeg har stor indsigt i, og hvor der er stort potentiale, siger Jon Vestergaard Jacobsen, der er landinspektør i LE34 København og specialiseret i ejendomsrådgivning.
– Jeg har altid dedikeret mig 100 procent til mit arbejde, og det at blive medejer er med til at fastholde energien og holde drivet kørende på absolut højeste niveau. Inden for de IT-relaterede løsninger i forsyningsbranchen udvikler vi produkter, der skaber værdi til såvel små vandværker som store forsyningsselskaber – konkret sikrer vi dem de bedste løsninger via fyldestgørende rådgivning og nytænkning, siger Kim Verup, der er master i geoinformatik og afdelingsleder i LE34 Forsyning. Han er specialiseret inden for systemarkitektur, digitaliserings- og rådgivningsopgaver for forsyningssektoren med fokus på udvikling og innovationsmuligheder til branchen.
– Der er i forvejen en stor grad af selvbestemmelse og indflydelse som medarbejder i LE34, og nu får jeg muligheden for i endnu højere grad at forme virksomheden fremadrettet. Det er vigtigt for mig, at jeg kan være med til at styrke afdelingen i Aarhus og omegn, hvor der er mange gamle og velrenommerede landinspektørfirmaer, og hvor vi skal ud og være endnu mere synlige fremover, siger Peter Nielsen, der er landinspektør i LE34 Aarhus og specialiseret i ejendomsrådgivning.
– Når man lægger så meget energi i sit arbejde, som jeg gør, er det fantastisk at blive tilbudt et partnerskab – tilmed i en virksomhed, der i min optik er på vej i den helt rigtige retning. Vi bliver bedre og bedre på digitaliseringsløsninger, som kommer til at fylde utrolig meget i fremtiden, og vi kommer ud over rampen og viser, at vi er andet og mere end traditionelle landinspektører, siger Rune Wøhlk, der er landinspektør i LE34 København og specialiseret i ejendomsrådgivning.
Nøgleord
Kontakter
Olav Arnkjær
Senior Relations Specialist, Epicent PR
(+45) 78 70 09 21
oar@epicent.dk
Billeder












Information om LE34
LE34 er med 26 kontorer og 400 medarbejdere Nordens største landinspektørfirma. Virksomheden arbejder for bygherrerådgivere, byggebranchen, forsyningsselskaber, landbruget, private og den offentlige sektor i ind- og udland. LE34 er certificeret efter ISO 9001:2015. Læs mere på LE34.dk
Følg pressemeddelelser fra LE34
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LE34
Ny teknologi gør eksorbitante datamængder tilgængelige11.11.2020 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Landinspektørfirmaet LE34 har udviklet en ny software – PointView – der gør det nemt at håndtere enorme datamængder. Med den nye teknologi kan opmåling og projektering foretages direkte på en almindelig pc.
Nyt OUH-byggeri: Lokalt landinspektørfirma spiller tidskritisk rolle3.11.2020 09:37:58 CET | Pressemeddelelse
Landinspektørfirmaet LE34 i Odense står klar til at rykke hurtigt ud til byggeriet af landets største nye supersygehus, Nyt OUH. Det skal sikre, at de tekniske forberedelser er på plads til tiden, så næste fase i byggeriet kan skride frem som planlagt.
Dansk innovation i international klasse vækker opmærksomhed9.10.2020 13:49:29 CEST | Pressemeddelelse
Banedanmark og Landinspektørfirmaet LE34 A/S har vakt international opmærksomhed for innovative opmålingsteknologier. Sammen med instrumentproducenten Trimble (NASDAQ:TRMB) har de gennemført Europas første Lidar-scanninger af jernbanen med millimeter-nøjagtighed ved helt op til 80 kilometer i timen.
Ny tendens: Husejere er mere bevidste om, at skellet skal stå rigtigt26.5.2020 10:35:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er ingen garanti for, at den gamle hæk rent faktisk stod i skellet, og for husejerne er det blevet vigtigt at få fastlagt skellet. Landinspektørfirmaet LE34 giver her sine bedste råd til husejerne, inden hegnet eller hækken placeres.
LE34 opruster med ekspert inden for multifunktionel jordfordeling14.5.2020 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landinspektørfirmaet LE34 ansætter Sophie Dige Iversen, der er ekspert i multifunktionel jordfordeling. Dermed styrkes virksomheden på et forretningsområde, der forandrer landskabet til gavn for klimaet.
App til dataindsamling ved ledningarbejde vinder innovationspris4.5.2020 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets Innovationspris fra det store østjyske og ambitiøse partnerskab Vandpartner går til landinspektørfirmaet LE34 for appen SmartSurvey, som omsætter simple videoer til komplekse 3D-modeller. Appen gør det endnu nemmere for forsyningsselskaber og entreprenører at håndtere dokumentation i forbindelse med gravearbejder, herunder akutte skader. Til stor gavn for borgerne, der er afhængige af rent drikkevand og afledning af spildevand uden afbrydelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum