LB Forsikring indgår et samarbejde med Muskelsvindfonden og Tuborg om Grønnere Grøn

I 38 år har Grøn Koncert været en fast sommertradition for venner og familie, der mødes til fællesskab, hygge og live-musik. I år har omstændighederne tvunget arrangørerne, Muskelsvindfonden og Tuborg, til at tænke i nye baner. Med LB Forsikring som ny officiel samarbejdspartner, og de eksisterende samarbejdspartnere TV2 og Nova, inviteres hele Danmark med til at afholde Grøn Koncert i deres egen have, på altanen, på kollegiet, i gården eller på båden. Det hele sker under overskriften Grønnere Grøn, der vil byde på et væld af store og små musikalske oplevelser i hele landet den 25. juli.
”Vores ejere er medlemmerne i LB Foreningen, og med deres donation sætter vi en streg under, at en helt afgørende del af LB Forsikrings dna handler om fællesskab. Sådan har det været, siden vi blev stiftet i 1880, men i år er fællesskabet i hele Danmark og blandt vores 400.000 medlemmer blevet testet på en måde, vi aldrig har prøvet før. I samarbejde med Muskelsvindfonden, Tuborg, TV2 og Nova er vi enormt glade for at kunne medvirke til en stor og velfortjent hyldest til det fællesskab, der er blevet udvist ved at holde afstand under Covid19. Samtidig med vi bidrager til, at danskerne igen kan samles om en god oplevelse i de nære fællesskaber, der er så vigtige for sammenhængskraften og livsglæden i samfundet,” siger Anne Mette Toftegaard, direktør for LB Forsikring.
For Muskelsvindfonden og Tuborg medvirker samarbejdet med LB Forsikring til, at drømmen om at skabe Danmarks største musikalske havefest kan realiseres:
”Grøn koncert har altid handlet om fællesskab og om at gøre en forskel. Vi hylder og fejrer med Grønnere Grøn fællesskabet når det er allerbedst, og mange bække små gør som bekendt en stor å. Vi er stolte over at byde LB med ombord på holdet, der står bag en af, hvis ikke den, største, musikalske gave til danskerne nogensinde,” siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden, der siden 1983 har arrangeret Grøn Koncert sammen med Tuborg.
Grøn Grønnere erstatter ikke Grøn Koncert, men er i år en gave til danskerne fra arrangørerne bag Grøn Koncert. Det er en perlerække af danske musikere, der lørdag 25. juli holder koncerter hjemme i private hjem over hele landet, og hvor flere af disse koncerter transmitteres og dækkes af Nova samt af TV 2, TV2.DK og TV 2 Regionerne, og lørdag aften transmitterer TV2 et tre timers afslutningsshow live.
Snart løftes sløret for de første navne på plakaten til Grønnere Grøn, og frem til den 25. juli lanceres en lang række musikalske initiativer.
For yderlige oplysninger:
Pressechef i LB Forsikring, Marie Grabow Westergaard, tlf. 31438233, mail: mago@lb.dk
Om Grønnere Grøn
Grønnere Grøn præsenteres af Muskelsvindfonden og Tuborg i samarbejde med TV 2, NOVA og LB Forsikring. Grønnere Grøn finder sted lørdag den 25/7. På NOVA kan du i løbet af dagen lytte til artist-snakke, god dansk musik og få Grønnere Grøn stemningen hjem i radioen. Om aftenen kl. 20.00 sender TV 2 og TV 2 PLAY live fra koncerterne med et storslået show med Anders Breinholt som vært.
I ugerne op til Grønnere Grøn kan du ansøge om at blive vært for en live-koncert hjemme i din have, på din altan, i carporten eller på husbåden. Læs mere på grønkoncert.dk.
Om LB:
LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsaktieselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Til sammen har vi næsten 400.000 medlemmer, som er sammen om at sikre hinanden. Det er grunden til, at vi kalder LB Forsikring for et forsikringsfællesskab. LB Forsikring er det tredjestørste forsikringsselskab på privatmarkedet i Danmark. Hovedaktionæren i LB Forsikring er LB Foreningen. Foreningens medlemmer udgøres af forsikringstagerne i Lærerstandens Brandforsikring, og en af deres opgaver er blandt andet at uddele midler til almennyttige formål.
Nøgleord
Billeder

Information om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 440.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Ved du, om din røgalarm virker?5.12.2025 14:16:27 CET | Pressemeddelelse
Julehyggen er over os. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom, når stearinlys, adventskransen og de levende lys på juletræet skal tændes. Det er også vigtigt at have styr på røgalarmen, og det er ikke alle, der har det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring.
4,7 mio. kr. til fællesskab og trivsel i uddannelse fra LB-fonde24.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to fonde LB Fonden og LB Foreningens Fond har tilsammen uddelt 4,7 mio. kroner til i alt syv forskellige indsatser. De spænder over e-læringsforløb om fællesskaber på FGU-skolerne til Lydskolen, der giver unge kvinder og piger mulighed for at udforske og deres kreative stemme gennem musikproduktion.
Black Friday: Spar penge og undgå dobbeltforsikring21.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets største shopping dag, Black Friday, nærmer sig med hastige skridt, og mange danskere gør sig klar til at jagte gode tilbud. Særligt elektronik fylder ofte i indkøbskurven, og derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, danskerne til at tjekke deres indboforsikring.
Snevejr på vej: Sådan forbereder du bedst køreturen som bilist19.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne melder om risiko for mere end 10 centimeter sne allerede i denne uge. Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, giver her en række gode råd til bilister i det kolde vintervejr.
Pas på de glatte veje!17.11.2025 17:22:59 CET | Pressemeddelelse
Mange cyklister har i dag oplevet spejlglatte cykelstier og veje. Også hos LB Forsikring har man mærket vintervejret på antallet af anmeldelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

