Lavt sygefravær i Tønder Kommune
9.5.2022 10:25:13 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Med et gennemsnitligt sygefravær i 2021 på 11,3 sygedage per medarbejder rykker Tønder tre pladser op på og rykker dermed fra en 6. til en flot 3. plads blandt de 98 danske kommuner. Det viser den årlige opgørelse fra KRL, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
De gode tal for Tønder Kommune er noget kommunaldirektør Lars Møldrup glæder sig over, og han sender stor ros i medarbejdernes retning.
”Corona-nedlukningen har stillet store krav til Tønder Kommunes medarbejdere. Ikke mindst vores medarbejdere på børn, skole, social og sundhedsområdet, har arbejdet hårdt og professionelt under meget svære vilkår, som jeg godt ved har slidt på medarbejderne. Tallene her viser klart og tydeligt, at Tønder Kommunes medarbejdere er dedikerede og professionelle, og det er jeg som kommunaldirektør selvfølgelig både glad og stolt over” fortæller Lars Møldrup.
Tønder Kommune fortsætter dermed de seneste års positive resultater. Tilbage i 2018 lå Tønder Kommune som nummer 21 på opgørelsen over sygefravær, og kommunen er altså siden rykket 18 pladser op.
Helt overordnet et det kommunale sygefravær steget fra 12,1 dage i 2020 til 13,3 dage i 2021, hvilket er det højeste niveau siden 2008. Dermed fortsætter den svagt stigende tendens, fra de forudgående år. Også i regionerne er sygefraværet steget og er nu oppe på 12 dage om året, hvilket er det højeste niveau siden 2009.
”At det samlede sygefravær er steget de seneste år kommer ikke voldsomt bag på mig. Covid-19 gjorde jo, at vi røg ud i situationer, som langt de fleste aldrig havde prøvet før, og det overrasker mig ikke, at mange kommunalt og regionalt ansatte har haft svært ved at trives under de meget udsædvanlige arbejdsforhold”, fortæller Lars Møldrup.
På landsplan viser statistikken fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, at fraværet er størst hos de 60-61-årige (15,9 dage) og lavest hos de 40-49-årge (12,4 dage). Blandt de ti største personalegrupper var det i 2021 social- og sundhedsmedarbejderne der var hårdest ramt af sygdom med gennemsnitligt 18,4 sygedage, mens akademikerne slap billigst med seks sygedage om året.
Læsø Kommune topper listen over landets laveste sygefravær med gennemsnitlig 10,9 sygedage, mens sidste års nummer 1, Lemvig Kommune, i 2021 indtager 2. pladsen med 11 et gennemsnit på 11 sygedage. Tønder Kommune og Favrskov Kommune deler 3. pladsen med 11,3 sygedage.
Den samlede opgørelse kan ses på www.krl.dk
Kontakter
For yderligere oplysninger:
Lars Møldrup, kommunaldirektør, Tønder Kommune: Mob.: 2440 4366
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Nu skal kæmpebjørnekloen bekæmpes19.5.2026 11:10:27 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er over os, og det betyder, at det igen er tid til at tage kampen op mod kæmpebjørnekloen – inden den når at blomstre og smide frø i løbet af sommeren.
Tidligere skole i Skærbæk sættes til salg13.5.2026 09:54:45 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Kommune vil skabe nyt liv i centralt område med boliger, grønne løsninger og fokus på genbrug
Presseinvitation: Børn mødes om vild kunst på tværs af grænsen12.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn fra Deutscher Kindergarten Tondern og Ørsted Danske Børnehave i Tyskland mødes mandag den 2. juni ved Natureventyrruten i Tønder. Her skal de sammen gå på opdagelse i naturen og arbejde kreativt med et vildkunstprojekt som en del af et dansk-tysk samarbejde.
Din idé kan være med til at forme fremtiden11.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune vil høre dine idéer til udvikling af lokalområdet og hele kommunen frem mod 2030.
Rettelse til udsendt pressemeddelelse. Indvielsen finder sted tirsdag den 19. maj. Nye vandreruter indvies i Brede Ådal11.5.2026 08:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 19. maj kl. 16.00-18.30 inviteres borgere og naturelskere til indvielse af de nye vandreruter Skovstien og Ådalsstien i Brede Ådal ved Ellum. Arrangementet begynder ved Trælborgvej 2 i Ellum ved BMX-banen. Det er her, begge ruter starter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
