Laveste antal konkurser i installationsbranchen siden 2014
11.2.2021 07:00:00 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik var der i 2020 der 105 installationsvirksomheder, som gik konkurs – heraf 22 i elbranchen og 53 VVS- og blikkenslagerforretninger. Det er det laveste antal konkurser i installationsbranchen siden 2014.
Antallet af konkursramte fuldtidsjob er ligeledes på det laveste niveau de seneste mange år. I elbranchen var der kun 13 konkursramte fuldtidsjob i 2020, hvilket er lige over én tiendedel i forhold til de 107 konkursramte fuldtidsjobs der var i 2019. For vvs- og blikkenslagerforretninger var der 139 konkursramte fuldtidsjobs i 2020, hvilket er tæt på en halvering i forhold til 2019.
“Installationsbranchen stod igennem udfordringerne i 2020 med et solidt fundament. Derudover har statens økonomiske hjælpepakker også haft en betydelig indflydelse, når det gjaldt om at holde antallet af konkurser nede,” siger Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom i TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal.
”Vi har set et meget drastisk fald i antallet af konkursramte fuldtidsjobs. Det indikerer, at hjælpepakkerne og den udskudte moms har været en betydelig hjælp for virksomhedernes overlevelse gennem 2020. Men det tyder også på, at nogle virksomheder, som ikke er så veldrevne, er blevet holdt kunstigt i live,” siger Maria Schougaard Berntsen.
De friske januartal fra Danmarks Statistik over antallet af konkurser for alle brancher i Danmark viser dog, at 2021 startede ud med en rigtig hård måned. For virksomheder, hvor der er ansatte og/eller en omsætning på over en million kroner, er antallet af konkurser nu 40 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.
“Man går ikke konkurs af en enkelt dårlig måned. Men virksomhederne har nu i hele 2020 trukket på opsparingen og suppleret med hjælpepakker for at holde sig i live i de delbrancher, hvor coronapandemien har reduceret efterspørgslen eller lukket butikker ned,” siger Maria Schougaard Berntsen, og fortsætter:
”Hvis opsparingen løber tør, og der ikke kommer nye penge i kassen, så fungerer det jo ganske simpelt ikke, og derfor er det også bydende nødvendigt, at der hurtigst muligt kommer en plan for, hvordan vi klogt kan genåbne.”
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Maria Schougaard Berntsen, cheføkonom hos TEKNIQ Arbejdsgiverne – mo.: 51 30 95 37
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Hver tredje bolig hænger fast i sort opvarmning27.3.2026 08:38:18 CET | Pressemeddelelse
Selvom flertallet af danskerne holder deres hjem varmt med grøn energi, er hver tredje husstand fortsat afhængig af fx olie eller gas. Det bremser den grønne omstilling og gør Danmark sårbart, advarer erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Arbejdsmarkedet skal kunne rumme flere19.3.2026 06:47:00 CET | Pressemeddelelse
TEKNIQ og Danske Handicaporganisationer går nu sammen for at sætte fokus på de mange danskere, der i dag står uden for arbejdsfællesskabet. Der er hårdt brug for alle, der kan og vil bidrage, hvis vi skal sikre fremtidens velfærd og vækst, lyder det fra de to organisationer.
TEKNIQ: Mindre bøvl og flere hænder sikrer fremtidens velfærd16.3.2026 15:41:50 CET | Pressemeddelelse
Venstres netop fremlagte 2030-plan leverer nødvendige svar på, hvordan vi sikrer fremtidens velfærd. Det kan styrke erhvervslivets fundament, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Organisationer: Formueskatten er en regning til dem, der skaber job og vækst12.3.2026 06:10:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten sender regningen til familieejede virksomheder, der har deres livsværk bundet i mursten, inventar og udstyr. Erhvervsorganisationen TEKNIQ og brancheorganisationen HORESTA advarer nu om konsekvenserne.
TEKNIQ: Mindre bøvl og lavere skat giver plads til vækst10.3.2026 12:39:55 CET | Pressemeddelelse
Venstre viser med nyt udspil den nødvendige vilje til mere digitalisering, skattelettelser og et opgør med bøvl for virksomheder, som samlet set vil sikre fremdrift, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum