Beskæftigelsesministeriet

Lavere ydelse til kontanthjælpsmodtagere i ghettoområder

Del

Kontanthjælpsmodtagere, der selv vælger at flytte til de hårdeste ghettoområder i Danmark, får nedsat ydelsen, så de får, hvad der svarer til integrationsydelsen. Det indgår i regeringens udspil om parallelsamfund.

Et opgør med parallelsamfund kræver, at flere beboere i ghettoområderne får tilknytning til det danske arbejdsmarked og ikke fastholdes i en passiv forsørgelseskultur. I langt de fleste ghettoer står mere end fire ud af ti uden for arbejdsmarkedet, og enkelte steder er det over halvdelen, der hverken er i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Regeringen vil derfor gøre det mindre attraktivt for personer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp at flytte til de hårdeste ghettoområder og samtidig sætte en stopper for, at personer på integrationsydelse kan flytte til områderne.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

”Hvis vi skal have sat en effektiv stopper for parallelsamfund, skal vi gøre op med den passive forsørgelseskultur i ghettoområderne. Derfor vil regeringen reducere kontanthjælpen til folk, der vælger at flytte til de hårdeste ghettoområder, og vi vil direkte forbyde, at personer på integrationsydelse flytter ind i disse områder. Vi bliver nødt til at gå radikalt til værks. Parallelsamfund er en trussel mod sammenhængskraften i vores samfund.”  

”Ghettoområderne er i dag præget af alt for mange beboere, som ikke går på arbejde og bidrager aktivt til det danske samfund. I 2016 brugte vi fx mere end 2,5 milliard kroner til overførselsindkomster til folk, der bor i landets ghettoer. Det er ikke alene en økonomisk udfordring for vores samfund. Det er også en kæmpe udfordring, at så mange mennesker er endt uden tilknytning til arbejdsmarkedet og lever mere eller mindre isoleret uden kontakt til det danske samfund.”

”Regeringen har fra dag ét arbejdet for, at flere ikke-vestlige indvandrere kommer i job. Vi har indført integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225-timersregel. Vi har også lavet en trepartsaftale om integration, og flere flygtninge arbejder nu end tidligere efter tre år i landet. Det er positivt, men det ændrer ikke på, at ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i statistikkerne, når man ser på overførselsindkomst. Det er det, vi blandt andet gør mere ved med dette udspil.”

Det indgår i regeringens udspil om parallelsamfund, at personer på kontanthjælp og uddannelseshjælp får reduceret ydelsen, så den svarer til integrationsydelsen, hvis de vælger at flytte til de hårdeste ghettoområder. Regeringen vil derudover forbyde, at personer på integrationsydelse kan flytte ind i de hårdeste ghettoområder.

Fakta: De hårdeste ghettoområder

Forslaget omfatter de hårdeste ghettoområder, defineret som de områder, der gennem de seneste fire år har været på ghettolisten. Med udgangspunkt i ghettolisterne for 2014-2017 drejer det sig om følgende 16 områder:

Agervang (Holbæk)

Bispehaven (Aarhus)

Finlandsparken (Vejle)

Gadehavegård (Høje Taastrup)

Gellerupparken/Toveshøj (Aarhus)

Korkærparken (Fredericia)

Mjølnerparken (København)

Motalavej (Slagelse)

Munkebo (Kolding)

Ringparken (Slagelse)

Skovvejen/Skovparken (Kolding)

Stengårdsvej (Esbjerg)

Sundparken (Horsens)

Tingbjerg/Utterslevhuse (København)

Tåstrupgård (Høje Taastrup)

Vollsmose (Odense)

Læs mere

Regeringens udspil om parallelsamfund

Udvalgte satser for kontanthjælp og integrationsydelse

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministerens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for januar 201921.3.2019 09:18:12 CETPressemeddelelse

I januar 2019 var der 2.776.000 personer i job. Ser man på den private sektor, er der kommet 7.200 flere job i januar måned. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: - Beskæftigelsestallet for januar måned viser, at den gode udvikling fortsætter i det nye år. I januar 2019 kom der 7.200 flere private job. Siden sommeren for tre år siden er der i alt kommet 168.300 flere private job. Det er rekordmange job og svarer til godt 128 flere private job om dagen i perioden. - Samtidig ser vi også, at rigtig mange forlader kontanthjælpssystemet. De seneste to år er antallet af borgere på kontanthjælp faldet i alle kommuner med undtagelse af Ærø. Faldet i de enkelte kommuner er typisk på over 15 procent. Samtidig kan vi se, at færre børn oplever, at deres forældre er på kontanthjælp. Det er godt, for har børn forældre på kontanthjælp, så stiger risikoen for, at de også selv kommer på kontanthjælp, når de bliver voksne. Så det er altså også et spørgsmål om at bryde den sociale arv. - Når

Beskæftigelsesminister Troels Lund beklager aftale om forordning 88319.3.2019 16:46:21 CETPressemeddelelse

EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og Rådet er tirsdag blevet enige om en aftale om forordning 883, der blandt andet betyder, at man efter én måneds uafbrudt arbejde og medlemskab af en a-kasse kan sammenlægge perioder fra et andet EU-land for at optjene ret til dagpenge. Borgere fra andre EU-lande vil således kunne få hurtigere få adgang til danske dagpenge, end de kan i dag. Den nye aftale lægger desuden op til, at man fremover kan tage sine dagpenge med til andre EU-lande i seks måneder som jobsøgende, i stedet for kun tre måneder som i dag. Endelig skal ledige, der har arbejdet i et andet EU-land, end hvor de bor, kunne modtage dagpenge fra beskæftigelseslandet efter seks måneders arbejde. Aftalen er endnu kun foreløbig, og den skal formelt godkendes af både Europa-Parlamentet og Rådet. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger: - Det er en meget trist dag for Danmark og en trist dag for EU. Jeg er langt fra tilfreds med det, der er opnået foreløbig enighed om. Derfor har Danma

Ny definition af mangel på arbejdskraft skal hjælpe virksomheder19.3.2019 10:22:41 CETPressemeddelelse

For at give virksomhederne bedre hjælp til at finde kvalificerede hænder moderniserer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen definitionen af, hvornår man kan sige, at der er mangel på arbejdskraft. Det har bl.a. betydning for lediges muligheder for at blive opkvalificeret og virksomhedernes muligheder for at hente arbejdskraft udenfor EU. Konkret bliver definition af mangel på arbejdskraft moderniseret, så man tager udgangspunkt i faktiske stillingsopslag. Er der forgæves forsøgt at finde medarbejdere i mere end hver femte opslag inden for den samme stillingsbetegnelse, så er der tale om mangel på arbejdskraft. Opgørelsen fungerer bl.a. som input til positivlisten over job, som giver tredjelandsborgere lov til at bo og arbejde i Danmark. Og er der mangel giver det ledige ret til seks ugers jobrettet opkvalificering indenfor mangelområder. Derudover stiger tilskuddet til virksomheder, der tager voksenlærlinge indenfor de pågældende stillingsbetegnelser. Beskæftigelsesminister Troels

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum