Larvemenu fra Guldborgsund giver bæredygtige proteiner

Det er netop målet for Bioøkonomisk Vækstcenter, at søge nye løsninger, der kan skabe optimal værdi af rester og samtidig skabe nye mere bæredygtige produkter.

Og det er præcis det larvemenuen giver mulighed for. Nu kan resterne bruges til at fodre larver med. Når larverne har levet i ca. 6 uger bliver de tørret og malet til mel, der så skal testes som fiskefoder - og når lovgivningen er på plads også kan testes som tilsætning til f.eks. proteinbarer. På den måde kommer der proteiner i fødevarer og foder på en bæredygtig måde og virksomhedernes restprodukter får øget værdi.

”Allerede nu er der stigende efterspørgsel på protein, der er produceret lokalt og bæredygtigt” fortæller projektkoordinator Mette Jørgensen, som i sidste uge besøgte Teknologisk Institut Aarhus, som ”dyrker” de larver, der i øjeblikket tester Guldborgsund larvemenuen. ”De vokser helt som de skal og de første test har vist, at restprodukterne er et effektivt foder. Det, der bliver tilbage efter larverne er færdigudviklede, er desuden et værdifuldt gødningsprodukt”.

Afprøvningerne på Teknologisk Institut skal munde ud i en forretningsmodel baseret på lokal Guldborgsund restbiomasse, som kan skabe nye forretningsmuligheder på Lolland-Falster.

Og hvad består en larvemenu så af?:

• Roetoppe
• Spirer fra malteri
• 2. sorterings hvede
• Rester fra ølbrygning
• Rester fra bageri

Selve forsøget

I forsøget undersøges det hvor meget protein, kulhydrat og fedt, der kan udvindes fra Black Soldier Fly-larver, som bliver fodret med lokale rest-biomasser og strandopskyl.

Før forsøget gik i gang, blev mulige lokale rest-biomasser screenet for deres indhold af protein, kulhydrater, fedtstof og aske. Ud fra screeningen blev der udviklet 4 ”larve-menuer”, hvor biomassen suppleres med en cocktail af vitaminer, som anvendes i insektproduktion. De 4 menuer blev vurderet ud fra larvernes levetid, tilvækst og evne til at omsætte rest-biomasse. Vindermenuen (se ovenstående) bliver herefter afprøvet i et pilotforsøg, hvor der produceres minimum 2 x 30 kg. friske larver.

Efter endt produktionstid bliver larverne separeret fra fordøjet og ufordøjet biomasse, og ved en mekanisk proces bliver de delt i en fast og en flydende del hvorfra, der kan udtrækkes protein, kulhydrat og fedtstof. Den faste og den flydende del af larverne og den rest-biomasse som stammer fra larveproduktionen analyseres for indholdsstoffer, og supplerer resultaterne for larvernes levetid, tilvækst og evne til at omsætte den tilførte rest-biomasse. Resultaterne skal dels give et fingerpeg, om det kan lade sig gøre at anvende lokale rest-biomasser til en bæredygtig produktion af larver. Dels give et overblik over hvilke indholdsstoffer og mængder, der kan udvindes af larverne og anvendes som ingredienser i f.eks. foder til fisk, kæledyr og produktionsdyr – og når lovgivningen er på plads også til fødevarer.

Det er også interessant at se på indholdsstoffer i rest-biomassen fra larveproduktion, som forventes at være et fint gødningsprodukt.

Undersøgelsen afsluttes med et udkast til en forretningsmodel, som vi håber vil inspirere virksomheder og iværksættere.

Billede 1: Larvemenu fra Guldborgsund
Billede 2: Black Soldier Fly-larver. Billede taget af Teknologisk Institut

FAKTA

Om Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund

Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund arbejder for at udbrede ny viden og sikre et forskningsmæssigt fokus på udvikling af nye bæredygtige produkter med lokale rest-biomasser. Formålet er, at skabe lokale arbejdspladser og produktioner, der samtidig medvirker til grøn omstilling. Vækstcentret arbejder som led i det Europæiske projekt, BIOCAS, blandt andet på et projekt om larveprotein sammen med Teknologisk Institut. Her er formålet at udtrække eksempelvis proteiner og aminosyrer fra larver dyrket på rest-biomasser. Læs mere om Bioøkonomisk Vækstcenter Guldborgsund her.

For yderligere information kontakt:
Programkoordinator Mette Jørgensen på tlf.: 2518 1833
Chefkonsulent Rikke Betak Lund på tlf.: 2518 0248