Novo Nordisk Fonden

Lars Rebien Sørensen bliver ny formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings

Del
– Marianne Philip bliver ny næstformand i Novo Nordisk Fonden. – Steen Riisgaard bliver næstformand i Novo Holdings.
Lars Rebien Sørensen bliver ny formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings.
Lars Rebien Sørensen bliver ny formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings.

Novo Nordisk Fondens bestyrelse har på et møde 16. maj indstillet, at Lars Rebien Sørensen bliver ny bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden med effekt fra 1. juli 2018. Han bliver samtidig formand for fondens investeringsselskab, Novo Holdings A/S.

Lars Rebien Sørensen indtrådte i bestyrelserne for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings i marts 2017 og blev valgt til næstformand i Novo Nordisk Fonden i marts 2018.

Han afløser på begge formandsposter Sten Scheibye, der udtræder af bestyrelserne per 1. juli 2018.

”Jeg mener, at det er det rette tidspunkt at videregive stafetten. Novo Nordisk Fonden afslutter i år den strategi, som jeg var med til at definere i 2013, og som jeg som formand har haft det overordnede ansvar for. Siden medio 2017 har vi i bestyrelsen arbejdet med at definere en ny femårsstrategi for fonden for 2019-2023. Lars Rebien Sørensen har naturligvis været med i udviklingen af den nye strategi, som han nu kommer til at stå i spidsen for,” siger Sten Scheibye.

Sten Scheibye har været formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings siden marts 2013, efter han blev valgt ind i fondsbestyrelsen i 2012. I hans formandsperiode er fondens uddelinger vokset fra 687 mio. kr. i 2013 til 5,8 mia. i 2017, og i alt har fonden uddelt 12,9 mia. kr. i de fem år. I samme periode er Novo Holdings’ samlede aktiver steget fra 201 mia. kr. i 2013 til 358 mia. kr. ved udgangen af 2017.

Lars Rebien Sørensen siger: ”Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings har med Sten Scheibye som formand været igennem en fantastisk udvikling. Det er et stort ansvar og et privilegium at være med til at gennemføre fondens nye strategi i de kommende år til gavn for menneskers liv og bæredygtigheden i samfundet.”

Nye næstformænd
I forbindelse med formandsskiftet bliver Marianne Philip, partner i advokatfirmaet Kromann Reumert, ny næstformand i Novo Nordisk Fonden per 1. juli. Hun har været medlem af fondsbestyrelsen siden 2014.

Samtidig bliver Steen Riisgaard næstformand i Novo Holdings bestyrelse. Steen Riisgaard har været medlem af bestyrelsen i Novo Holdings siden 2013.

Både Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings har i det seneste år udpeget en række nye bestyrelsesmedlemmer.

Per 1. juli 2018 udgøres Novo Nordisk Fondens bestyrelse af følgende medlemmer:

Lars Rebien Sørensen, formand
Marianne Philip, næstformand
Lars Fugger
Liselotte Højgaard
Lars Munch
Steen Riisgaard
Mads Grøn, medarbejderrepræsentant
Anne Marie Kverneland, medarbejderrepræsentant
Lars Bo Køppler, medarbejderrepræsentant
 
Per 1. juli 2018 udgøres Novo Holdings’ bestyrelse af følgende medlemmer:

Lars Rebien Sørensen, formand
Steen Riisgaard, næstformand
Jean-Luc Butel
Jeppe Christiansen
Francis Cuss
Vivianne Monges

Om Lars Rebien:
Født 1954.
Uddannet forstkandidat fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i 1981 og HD i udenrigshandel fra Handelshøjskolen i København i 1983.
Fra 2000-2016 adm. direktør i Novo Nordisk A/S.
Er medlem af en række øvrige bestyrelser, herunder bl.a. næstformand i Carlsberg A/S, formand for kapitalfonden Axcels advisory board og bestyrelsesmedlem i den schweiziske ingrediensvirksomhed Jungbunzlauer, Thermo Fischer Scientific Inc. (USA) og svenske Essity.

Om Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to hovedformål: 1) at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen; og 2) at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Fondens vision er at yde et betydende bidrag til forskning og udvikling, der forbedrer menneskers helbred og velfærd. Siden 2010 har fonden uddelt mere end 16 milliarder kroner, primært til forskning ved offentlige vidensinstitutioner og hospitaler i Danmark og de øvrige nordiske lande samt behandling og forebyggelse af diabetes. Læs mere på www.novonordiskfonden.dk.

Om Novo Holdings A/S
Novo Holdings er et dansk aktieselskab, der er 100 pct. ejet af Novo Nordisk Fonden. Selskabet er holding- og investeringsselskab for virksomhe-derne i Novo Gruppen, der består af Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og NNIT A/S, og varetager forvaltningen af fondens aktiver.

Ud over at være hovedaktionær i Novo Gruppens selskaber formidler Novo Holdings seed- og venturekapital til udviklingsselskaber og erhverver betydende ejerandele i veletablerede virksomheder inden for life-science samt forvalter en bred portefølje af finansielle aktiver.

Novo Holdings vision er at være anerkendt som en af verdens førende investorer inden for life-science med fokus på langsigtet værdiskabelse. Læs mere på www.novoholdings.dk.

Yderligere information
Christian Mostrup Scheel, presseansvarlig, Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings, tlf.: 3067 4805, cims@novo.dk.

Nøgleord

Billeder

Lars Rebien Sørensen bliver ny formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings.
Lars Rebien Sørensen bliver ny formand for Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings.
Download

Information om Novo Nordisk Fonden

Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

3527 6600http://novonordiskfonden.dk/

Novo Nordisk Fonden er en dansk erhvervsdrivende fond med to formål; at udgøre et stabilt fundament for den erhvervsmæssige og forskningsmæssige virksomhed, som drives af selskaberne i Novo Gruppen, og at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.

Følg pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Novo Nordisk Fonden

Danmark bygger en af verdens kraftigste AI-supercomputere for at sætte skub i løsninger på samfundsmæssige udfordringer18.3.2024 23:00:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark indgår et samarbejde med NVIDIA om at etablere et nationalt center for AI-innovation, der skal huse en af verdens kraftigste AI-supercomputere. Målet er at sætte skub i forskning og innovation inden for områder, som spænder fra sundhed og life science til grøn omstilling, og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.

Britiske pionerer inden for genomsekventering modtager Novo Nordisk Prisen15.3.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Professor Sir David Klenerman og Sir Shankar Balasubramanian modtager Novo Nordisk Prisen 2024 for deres banebrydende arbejde, som gør det muligt at bestemme DNA-sekvensen af det menneskelige genom på blot én time. Dette har åbnet døren for brugen af invidualiseret behandling og har forbedret vores forståelse af såvel sygdom som menneskelig mangfoldighed. Med prisen følger et beløb på 5 mio. kr.

Forlængelse af succesfuldt pilotprojekt skal styrke forskningssamarbejde og bane vej for mere innovation7.3.2024 13:00:00 CET | Pressemeddelelse

Novo Nordisk Fonden afsætter op til 180,2 mio. kr. over fem år til at forlænge og udvide Open Discovery Innovation Network (ODIN), en patentfri samarbejdsplatform, der succesfuldt har etableret den første ramme for Open Innovation in Science (OIS) i Danmark. OIS er en samarbejdsmodel, hvor industrien og offentlige forskningsmiljøer går sammen om at skabe forskningsprojekter og dele deres resultater åbent med offentligheden. Pilotprojekt har vist gode resultater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye