PreMed A/S

Lars Lauritsen er ny driftsleder på hjælpemiddelcentralen i Nyborg

Del
PreMed overtog i begyndelsen af 2022 driften af hjælpemiddelcentralen i Nyborg Kommune. Her har Lars Lauritsen været teknisk chauffør siden februar 2022, og han er nu udnævnt som driftsleder samme sted.
Billede af Lars Lauritsen kan frit benyttes ved omtale af navnenyheden.
Billede af Lars Lauritsen kan frit benyttes ved omtale af navnenyheden.

Lars Lauritsen er oprindeligt uddannet VVS’er og blikkenslager. Før han kom til PreMed, har han i næsten 20 år arbejdet som produktionsleder. Først hos en større stålvirksomhed og senere hos forskellige element- og byggevareproducenter.

Et job som gør en forskel

Om jobbet hos PreMed siger Lars Lauritsen:

”Jeg befinder mig godt med et arbejde, som virkeligt betyder noget for andre mennesker. De borgere og pårørende, som vi kommer i kontakt med, har brug for os og de hjælpemidler, som vi leverer. Det er en daglig glæde for mig og de øvrige medarbejdere her på depotet.”

Yderligere forklarer Lars Lauritsen, at PreMed er en virksomhed, som vægter medarbejdernes medbestemmelse og trivsel meget højt:

”Det passer mig godt, at vi har frihed under ansvar og en kultur, hvor vi taler om tingene og har fokus på at levere gode sundheds- og serviceløsninger,” siger han.

I sit nye job som driftsleder deler Lars Lauritsen sin arbejdstid mellem kontoret i Årslev og at køre med hjælpemidler til borgerne i Nyborg som teknisk chauffør.

Er vendt hjem til Nyborg

Lars Lauritsen er oprindeligt født og opvokset i Nyborg, men har i mere end 30 år boet i Gislev på Midtfyn. Han nyder at arbejde i sin ”hjemkommune” og at blive genkendt af ældre mennesker, som kan huske ham som en stor skoledreng.

Lars Lauritsen er 56 år gammel. Han og hustruen har tre voksne børn og tre børnebørn. Foruden tid til familien bruger Lars Lauritsen sin fritid på at holde sig i form i et fitnesscenter og på dagsture i den motorbåde, som parret har liggende i Nyborg Havn.

Mere end 3.500 hjælpemidler til borgerne i Nyborg

PreMed driver hjælpemiddeldepoter for Kolding Kommune og Nyborg Kommune og har ambitioner om at hjælpe flere kommuner.

For Nyborg stiller PreMed lokaler i Årslev til rådighed, bestyrer lageret med kommunernes hjælpemidler, fragter og leverer hjælpemidler, foretager eftersyn og reparationer og håndterer akut kørsel. Her arbejder den nyslåede driftsleder sammen med sine medarbejdere: tekniske chauffører, serviceassistenter, håndværkere og administrativt personale.

Hvert år leverer PreMed mere end 3.500 hjælpemidler til borgerne i Nyborg Kommune.

Nøgleord

Kontakter

Adm. Direktør Anders Vikke, PreMed, på +45 2874 4112 eller anders.vikke@premed.dk


Kommunikationsrådgiver Susanne Lindø, Grønbech PR og kommunikation, på +45 4033 0555 eller sl@groenbech.com

Billeder

Billede af Lars Lauritsen kan frit benyttes ved omtale af navnenyheden.
Billede af Lars Lauritsen kan frit benyttes ved omtale af navnenyheden.
Download
Billede af Lars Lauritsen kan frit benyttes ved omtale af navnenyheden.
Billede af Lars Lauritsen kan frit benyttes ved omtale af navnenyheden.
Download

Information om PreMed A/S

PreMed A/S
PreMed A/S
Jernet 13
6000 Kolding

+4570602300https://www.premed.dk/

PreMed varetager ambulancetjeneste og liggende patienttransport i Region Nordjylland, løft og forflytning i de fleste nordjyske kommuner samt hjælpemiddeldepoter i Kolding og Nyborg.

Vi beskæftiger i alt ca. 200 ansatte fordelt på 15 adresser i Region Nordjylland og Syddanmark.

Vores ambulancetjeneste er som den eneste i landet ISO-certificeret med hensyn til kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

Følg pressemeddelelser fra PreMed A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PreMed A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye