Lars Green fra Novozymes kåres som Årets CFO 2023
1.6.2023 19:17:28 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Den anerkendte pris, Årets CFO, uddeles for ellevte gang, og årets vinder er Novozymes’ fagligt stærke og empatiske CFO, Lars Green. Prisen blev overrakt torsdag den 1. juni ved eventet CFO’ens Agenda 2023 hos PwC i Hellerup.

Lars Green er uddannet MSc i Business Administration fra Aarhus Universitet i 1992 og startede sin karriere som Finance Graduate i Novo Nordisk. Her bestred han flere forskellige roller, bl.a. som regional CFO for Novo Nordisk i først Japan og senere i USA. Efterfølgende flyttede han tilbage til Danmark og blev Executive Vice President i Novo Nordisk. Efter 27 år valgte Lars Green at skifte over til Novozymes, hvor han er Executive Vice President og CFO.
“Juryen har i år valgt Lars Green som Årets CFO 2023 på baggrund af sit stærke faglige fundament, hans lyttende og empatiske lederstil samt sin evne til at navigere i kriser og håndtere udfordringer. Der er særligt lagt vægt på Lars Greens rolle i den forestående fusion mellem Chr. Hansen og Novozymes,” lyder det i begrundelsen fra juryen.
Da Lars Green blev ansat i Novozymes, stod virksomheden midt i en usikker tid og havde stærkt behov for stabilitet samt at få genskabt tilliden som børsnoteret selskab. Lars Green har derfor været en central spiller i at løse udfordringer omkring performance, men også i at løse de uforudsigelige kriser, der har ramt virksomheden som fx COVID-19-krisen.
“Resultaterne af Lars Greens arbejde kan konkretiseres ved den vækst, Novozymes har oplevet i tiden med ham som CFO. Efter COVID-19-krisen har Novozymes oplevet en samlet vækst på ca. 25 %, ligesom der i børsmarkedet er genskabt tillid til Novozymes. Dette kan i høj grad tilskrives en solid og transparent indsats fra Lars Greens side,” hedder det videre i jurybegrundelsen.
Et andet vigtigt aspekt af Lars Greens arbejde i Novozymes er etableringen af bæredygtige strategier. Her er der specielt fokus på genanvendelse af både biologisk og ikke-biologisk materiale samt reducering af CO2-udledning.
“Lars Green har vist sig som en stærk leder med en stor finansiel viden og sans for talentudvikling. Novozymes leverer en stærk vækst og er først ude, når det gælder om at finde nye bæredygtige løsninger. Det kræver en CFO, der ikke bare har de finansielle kompetencer i orden, men også kan holde hovedet koldt og skabe overblik, når tingene går hurtigt,” lyder det slutteligt i begrundelsen fra juryen.
Juryens ord om Lars Green:
• En erfaren leder, som er rolig, empatisk og lyttende.
• God og troværdi kommunikator.
• Stærk på stakeholder management, faciliterende og søger gerne det rette kompromis.
• Meget fagligt stærk inden for CFO’ens kerneområder.
• En klassisk rundet leder af Novo-kulturen, der tager godt hånd om sine medarbejdere.
Om prisen
Dette års priser blev uddelt af PwC i samarbejde med Zeuthen Storm den 1. juni kl. 14:30-18:00 ved eventet CFO’ens Agenda 2023 hos PwC i Hellerup.
Til CFO’ens Agenda 2023 sætter PwC fokus på, hvordan ESG transformerer finansfunktionen og CFO-rollen på både et strategisk og operationelt niveau. Du vil bl.a. kunne høre indlæg fra Frances Iris Lu, Vice President, Head of Sustainability & ESG, Danfoss, og Anders Götzsche, CFO, VELUX.
Øvrige priser
Julie Søgaard Greisen fra Novozymes og Alanis Kraujalis, SVP, Head of Finance for Mining hos FLSmidth blev kåret som Årets Rising Stars 2023. Prisen som Årets CFO 2023 gik til Lars Green, CFO for Novozymes. Ved samme lejlighed uddeltes prisen for Årets Bedste Årsrapporter 2023: Royal Unibrew kåres med C25 Regnskabsprisen, Arla Foods kåres med Regnskabsprisen+ og Novo Nordisk kåres med Særprisen.
Den uafhængige jury for Årets CFO
- Anders Hagh, CFO, Salling Group og Årets CFO 2022
- Jesper Brandgaard, Bestyrelsesformand, LEO Pharma
- Christian Baltzer, CFO, Falck
- Benedikte Leroy, Senior Vice President, Volvo Trucks
- Martin Præstegaard, CEO, ATP.
- faciliteret af Mikael Frederiksen, Zeuthen Storm, og Lars Baungaard, PwC.
Den uafhængige jury for Årets Rising Stars:
- Hans Carstensen, CFO, Egmont
- Mette Ingeman Pedersen, vinder af Rising Stars 2020 og CFO, Power-to-X, Topsoe
- Søren Westh Lonning, CFO, Danish Endurance
- Anders Lonning Skovgaard, Executive Vice President og CFO, Coloplast
- Kirstine Ingstrup Andersen, Regional HR Business Partner, A.P. Møller-Mærsk.
- faciliteret af Mikael Frederiksen, Zeuthen Storm, og Lars Baungaard, PwC.
Kontakter
Malene BillundPressechef, PwC
Tlf:51332378Tlf:51332378malene.billund@pwc.comOm PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.500 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi ca. 300.000 PwC'ere i 156 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Så meget må gaven til konfirmanden koste1.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konfirmationssæsonen nærmer sig. Men hvor meget må en gave egentlig koste, før den skal beskattes? Ifølge PwC’s skatteekspert afhænger det af, hvem der giver gaven.
Industrivirksomheder vil mere end fordoble automatiseringen af centrale processer inden 203030.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Automatiseringen i industrien forventes at stige markant frem mod 2030. Ifølge PwC’s nye undersøgelse ‘Global Industrial Manufacturing Sector Outlook’ bliver andelen af industrivirksomheder med højt automatiserede processer mere end fordoblet fra 18 % i dag til 50 % i 2030.
Har du glemt fradrag for tidligere år? Du kan stadig nå det26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen for 2025 er netop landet. Hvis du har glemt at indberette et fradrag, kan du stadig nå at få det. Men det kræver, at du retter det inden fristen, lyder det fra PwC’s skatteekspert.
Hver anden topleder i pharma og life science tror på vækst trods udfordringer25.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af topledere i pharma og life science tror på vækst i deres egen virksomhed de næste tre år. Men samtidig bekymrer hver tredje sig om at sikre adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
Nu åbner årsopgørelsen: Her er de ting, mange danskere overser20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årsopgørelsen åbner officielt mandag den 23. marts, men faktisk kan du typisk allerede tjekke din årsopgørelse i løbet af weekenden op til den officielle åbning. Få skatteekspertens råd til en korrekt årsopgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum