Lars Gaardhøj ny regionsrådsformand i hovedstaden
23.6.2021 08:41:58 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Efter næsten otte år som regionsrådsformand meddelte Sophie Hæstorp Andersen (S) tirsdag aften officielt, at hun 1. august træder tilbage som formand og fortsætter valgperioden ud som menigt medlem af regionsrådet, mens hun fokuserer på sit spidskandidatur til posten som overborgmester i Københavns Kommune. Et enigt regionsråd godkendte fratrædelsen og pegede derefter på den socialdemokratiske gruppeformand Lars Gaardhøj (S) til at overtage formandsposten de sidste måneder af valgperioden frem til valget 16. november.
”Jeg er meget glad for den brede opbakning til Lars. Han har mange års politisk erfaring, bl.a. med at forhandle regionens budget og som udvalgsformand. Jeg er stolt over de resultater, vi har opnået i regionen de seneste år med at udvikle et mere menneskeligt sundhedsvæsen og bl.a. nedbringe ventetiderne til behandling uanset, om man er fysisk eller psykisk syg. Så det er med stor sindsro, at jeg nu overlader roret til Lars, siger Sophie Hæstorp Andersen, og tilføjer:
”Jeg har haft gode kolleger i regionsrådet og arbejdet sammen med mange dygtige medarbejdere. Dem vil jeg komme til at savne. Trods politiske uenigheder, så har vi altid formået at have en god stemning.”
Stolt over tilliden
Lars Gaardhøj er stolt over tilliden.
”Jeg ser frem til opgaven, og går til den med både stolthed og ydmyghed og vil gerne sende en varm tak til Sophie for hendes store indsats for Region Hovedstaden. Over årene har jeg lært meget af Sophie, og ikke mindst i forhold til at skabe rum for et konstruktivt og samarbejdende regionsråd. Den linje kommer jeg til at forsætte,” siger Lars Gaardhøj.
Han vil først og fremmest have fokus på, at hospitalerne skal tilbage til hverdagen.
”Efter en formidabel indsats fra vores mange medarbejdere og ledere er vi kommet rigtig godt igennem corona, og vi skal nu have fokus på at få afviklet de sidste udskudte behandlinger og operationer, samtidig med at vi passer på vores personale,” siger Lars Gaardhøj.
Derudover ligger det politiske fokus hos den kommende regionsrådsformand i et mere sammenhængende sundhedsvæsen, mere tilfredse patienter og et sundhedsvæsen, der rummer og får alle med.
”Vi er nået langt med patientbehandling af høj kvalitet i Region Hovedstaden og Danmark. Nu er det tid til også at sætte barren op for øget sammenhæng i patienternes forløb - og få skabt et sundhedsvæsen, hvor alle er med.”
- Yderligere kontakt via Region Hovedstadens presse på 7020 9588 presse@regionh.dk
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
Grundvandets stemmer skal inspirere de lokale treparter18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ni af de centrale organisationer, der passer på vores grundvand, kommer i en ny video med konkrete løsninger til en bedre beskyttelse af grundvandet. Videoen skal inspirere de lokale treparter til at tænke rent drikkevand ind i fremtidens arealplanlægning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
