Langtidsledige får job som aldrig før

Gennem en målrettet og intensiveret indsats er det for alvor lykkedes at få bugt med langtidsledigheden i Fredensborg Kommune. Fra december 2021 til december 2022 faldt antallet af jobparate langtidsledige med 70,1 pct. til nu kun 34.
”Af mange forskellige årsager har langtidsledige desværre ofte meget svært ved at komme i job. Derfor er jeg virkelig også stolt af dette flotte resultat og at vi har fundet job eller uddannelse til så mange af vores borgere. Det er først og fremmest godt for de ledige og deres familier. Men det er også godt for kommunens økonomi, da vi årligt sparer 13,8 mio. kr. til forsørgelse”, siger Lars Søndergaard, formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget.
Langtidsledigheden er heldigvis faldet i hele landet. Men på landsplan er den i samme periode ”kun” faldet med 51,6 pct. og i Region Hovedstaden 49,9 pct.
Faldet på 70 pct. i Fredensborg Kommune skyldes især et øget fokus på gruppen af langtidsledige og at de modtager en intensiveret indsats, uddyber Lars Søndergaard:
”Vi har tilført flere ressourcer til en tidlig indsats, så vi så at sige har nedbragt ’fødekæden’ til langtidsledighed. Derudover har vi søgt og fået puljemidler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til en særlig indsats for målgruppen langtidsledige over 50 år”.
Kontakter
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V) tlf. 22 24 98 27
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Unge fra Fredensborg Kommune kan få musikalske oplevelser for livet til musikfestival i Finland7.5.2025 08:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Til sommer får unge fra Fredensborg Kommune chancen for at opleve musik, fællesskab og kulturudveksling i særklasse
Nye kunstgræsbaner på vej til Karsemosegård og Fredensborg6.5.2025 08:56:39 CEST | Pressemeddelelse
Fritids- og Idrætsudvalget har valgt at bruge en ny type gummigranulat til renovering af banerne
Foreningen Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio og Fredensborg Kommune har indgået ny driftsaftale6.5.2025 08:40:59 CEST | Pressemeddelelse
Rammerne for den fortsatte drift af Kulturhuset Fredensborg Gamle Bio er nu på plads med ny aftale
Kongelig Sommerballet vender tilbage til Fredensborg Slotshave30.4.2025 15:41:34 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år får Fredensborg Slotshave besøg af danserne fra Den Kongelige Ballet, når de tirsdag den 17. juni optræder under åben himmel. Det Kongelige Teater forvandler plænen foran Frederik 9.s mindesten, tæt ved Esrum Sø, til en udendørsscene og inviterer publikum til en gratis forestilling i smukke, historiske omgivelser
Kom til gratis foredrag om modstandskampens kvinder, når vi fejrer Danmarks Befrielse7.4.2025 10:12:02 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget til en hyggelig aften, når vi traditionen tro fejrer Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag med journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, der fortæller om modstandskampens kvinder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum