Balance Danmark

Langeland Kommune er nyt medlem af Balance Danmark

Del
Langeland Kommune har meldt sig ind i organisationen Balance Danmark, der arbejder for et Danmark i bedre balance. Borgmester Tonni Hansen (SF) har særligt fokus på at sikre lige finansieringsvilkår, uanset hvor i landet man bor.

”Langeland Kommune har meldt sig ind i Balance Danmark for at styrke organisationens muligheder for at fastholde det landspolitiske fokus på at sikre lige muligheder for borgere og erhvervsliv i hele Danmark,” siger Tonni Hansen (SF), borgmester i Langeland Kommune.

Han peger specielt på, at der skal skabes flere muligheder for lokal vækst og udvikling i hele landet.

”Flere og flere vil gerne flytte til vores skønne øer - også for at starte virksomhed. Desværre oplever de alt for ofte, at det er svært at låne til køb og investering. De er af den opfattelse, at det skyldes postnummeret. En sådan ulighed skal vi have ændret,” siger Tonni Hansen.

Balance Danmarks vision er at skabe lige vilkår for at kunne bo, leve og drive virksomhed i hele Danmark. Organisationen ønsker på det helt overordnede plan at skabe et mere decentralt Danmark, hvor beslutningskompetencerne er bedre fordelt i hele landet.

”Vi er meget glade for, at Langeland Kommune nu er blevet en del af Balance Danmark. Sammen er vi stærkere. Og sammen kan vi sætte fokus på en række afgørende indsatser. Det gælder ikke mindst finansieringsudfordringerne, som vi i øjeblikket arbejder hårdt på at få løst. Det må ikke være postnummeret, der afgør, om man kan købe en bolig, energirenovere huset eller udvide sin virksomhed,” siger Kim Ruberg.

Balance Danmark modtager løbende historier fra både familier og erhvervsdrivende, som oplever problemer med at få lån til bolig eller erhverv på grund af postnummeret. Alle historier bliver sendt videre til Erhvervsministeriet, som i øjeblikket arbejder på at finde en langtidsholdbar model, som kan sikre gode lånemuligheder i hele landet.

Har du også oplevet problemer med at få et lån, fordi du bor i det forkerte postnummer? Så send din historie til Balance Danmark på mail@balance-danmark.dk.

Balance Danmark formidler viden om et Danmark i bedre balance, producerer analyser om udviklingstendenser og fordelingsmæssige spørgsmål og igangsætter konkrete projekter til gavn for udviklingen regionalt og lokalt.

Kontakter

Martin Ø. Carstensen
Chef for Politik og Kommunikation
Tlf.: 23 71 00 43
Mail: mac@balance-danmark.dk

Information om Balance Danmark

Balance Danmark
Balance Danmark
Degnemosen 1
8740 Brædstrup

+45 91 89 80 90http://www.balance-danmark.dk

Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.


Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye