Blå Kors Danmark

Landsleder Henrik Appel stopper i TUBA Danmark

Del
Efter næsten ti år som landsleder i TUBA og ti år som souschef på Blå Kors Danmarks hjemløsetilbud i Taastrup har Henrik Appel valgt at søge nye udfordringer uden for organisationen.
Foto: Stine Heilmann.
Foto: Stine Heilmann.

Henrik Appel blev ansat i TUBA i august 2012 med det opdrag at udvikle TUBA, og det er lykkedes. De seneste 10 år har været præget af gode resultater og en enorm udvikling, hvor TUBA er vokset fra 12 til 34 afdelinger og kan derfor kalde sig for landsdækkende. Han har i alle årene kæmpet for at sætte TUBA på Finansloven, og det lykkedes næsten, da han medvirkede til at få etableret SIM-puljen.

Henrik Appel er taknemmelig for sin tid i Blå Kors Danmark og TUBA.

”Min ambition var at skabe synlighed om TUBAs sag. Børn fra familier ramt af alkoholmisbrug skal ikke selv stå med ansvaret for deres forældres problemer. De skal ikke kæmpe med senfølger efter en opvækst, der har givet dem ar. Mit ønske har derfor været at få sat TUBA på dagsordenen. Det er i den grad lykkedes. Det har været sjovt, meningsfyldt og krævende at arbejde for så vigtig en sag. Nu vil jeg efter mere end 20 år i Blå Kors holde en lang sommerferie,” siger Henrik Appel. 

Blå Kors og bestyrelsen for TUBA vil gerne takke Henrik Appel, der har været en meget markant leder af TUBA i en periode med en positiv udvikling:

”Vi vil gerne benytte lejligheden til at sende Henrik Appel en stor og varm tak for hans store engagement og den store indsats, han har ydet for at hjælpe unge, der er vokset op i hjem med misbrug”, siger Christian Bjerre, der er generalsekretær i Blå Kors Danmark og næstformand for TUBAs bestyrelse.

I 2014 var Kronprinsparrets Sociale Pris med til at sætte turbo på en proces, der gav TUBA vokseværk. Senest har Henrik Appel været idémand til tre kortfilm, der både har høstet prestigefyldte filmpriser og som har været med til at gøre det nemmere at tale om et tabuiseret emne. 

Afslutningsvis sender Henrik Appel en tak til alle samarbejdspartnere og medarbejdere gennem årene:

”Jeg er dybt taknemmelig for at have været med i TUBAs rejse de sidste 10 år. Jeg takker alle de politiske interessenter, fonde og virksomheder, som har keret sig om og støttet TUBAs skelsættende arbejde. Og jeg er taknemmelig for en dedikeret stab af medarbejdere, som har stået i det daglige arbejde og ydet en ubetinget kvalitetsindsats i kerneydelsen i TUBA - af hjertet tak for jeres dedikation. Også tak til Blå Kors Danmark for at give mig den tillid, der har været behov for, for at udvikle TUBA. Sidst, men ikke mindst tak til alle TUBAs unge, som kom, kæmpede og sejrede i eget liv - I er det hele værd,” afslutter Henrik Appel.

Fakta om TUBA

  • TUBA står for ’Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere’ og tilbyder specialiseret hjælp til unge og voksne mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug.
  • TUBA blev i 1997 stiftet som en selvstændig organisation under Blå Kors Danmark, og har gennem årene hjulpet tusindvis af unge med senfølger efter en barndom præget af forældres misbrug. 
  • I 2021 var 3.600 unge i terapi i en af TUBAs 34 afdelinger, hvor både frivillige og lønnede terapeuter tilbyder gratis terapiforløb, online rådgivning og aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold. 

Kontakter

Billeder

Foto: Stine Heilmann.
Foto: Stine Heilmann.
Download

Information om Blå Kors Danmark

Blå Kors Danmark
Blå Kors Danmark
Suensonsvej 1
8600 Silkeborg

86811500http://www.blaakors.dk/

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye