Landsindsamling slår rekord: Over 15 mio. kr. på vej til BørneTelefonen og HØRT
18.4.2023 05:30:00 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse

Flere danskere end nogensinde før valgte at gå på gaden søndag den 26. marts for at samle ind til Børns Vilkår. Det har resulteret i 15,1 millioner kroner, som overstiger rekorden fra sidste år, hvor der blev indsamlet knap 14 millioner.
”Det er helt fantastisk, at Landsindsamlingen igen i år slår rekord. Stor tak til alle, der har samlet ind, og til alle, der har støttet vores Landsindsamling. Det er takket være jer, at vi fortsat kan gøre en vigtig forskel for børn og unge i Danmark,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Pengene fra årets Landsindsamling går til at drive og udvikle BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT, som begge er åbne døgnet rundt, alle årets dage.
”Ingen børn og unge skal række forgæves ud efter hjælp – slet ikke når de kontakter os, fordi de er udsat for vold eller andre alvorlige svigt. Ofte er BørneTelefonen og HØRT det første sted, børn og unge sætter ord på det, der er svært, og derfor er det afgørende, at vi kan der være for dem – uanset tidspunkt på døgnet,” siger Rasmus Kjeldahl.
Samarbejde med butikskæder har spillet vigtig rolle
Mange banker tager ikke længere imod kontanter, men da en stor del af donationerne ved Børns Vilkårs Landsindsamling kommer fra mønter og sedler, har Børns Vilkår igen i år samarbejdet med Bog & idé og Legekæden samt Imerco. Her har indsamlere over hele landet haft mulighed for at aflevere og få optalt deres indsamlingsbøtter.
”Det skal være nemt at aflevere sin indsamlingsbøtte, for det betyder noget for, om man rent faktisk kommer afsted og samler ind på dagen. Vi er meget taknemmelige for den indsats, medarbejderne i Imerco, Bog & idé og Legekæden har lagt i opgaven med at tælle op. De har i høj grad bidraget til det flotte indsamlingsresultat,” siger Rasmus Kjeldahl.
Fakta
- Det er syvende gang, at Børns Vilkår afholder landsindsamling
- 17.000 danskere tilmeldte sig som indsamlere i 2023, hvilket er det højeste antal nogensinde.
- I 2022 blev der samlet 13,9 millioner kroner ind ved Børns Vilkårs Landsindsamling.
- Pengene fra landsindsamlingen 2023 går blandt andet til at rekruttere og uddanne flere frivillige rådgivere til BørneTelefonen og HØRT, så der altid sidder en lyttende voksen klar, når børn og unge har brug for det – også om natten.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459Billeder
Information om Børns Vilkår
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Ny undersøgelse: Snyd med AI er udbredt blandt skoleelever, men reglerne er uklare10.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en del af hverdagen på danske skoler. Især blandt elever i 9. klasse er det udbredt at bruge ”chatten” til skolearbejde, og seks ud af ti har mindst en gang brugt tjenesten på en måde, de selv karakteriserer som snyd. Det viser en ny undersøgelse, som Børns Vilkår offentliggør i dag.
En af Danmarks mest anerkendte samtidskunstnere laver værk for Børns Vilkår7.9.2026 13:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Evren Tekinoktay står bag årets kunstplakat, som sælges til fordel for Børns Vilkår.
BørneMobilen ruller ud til 4.500 børn og unge i Frederikshavn Kommune7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Undervisere fra Børns Vilkår sætter sig endnu en gang bag rattet i BørneMobilen, når turen fra start september går til Frederikshavn Kommune. Her kører BørneMobilen ud til ca. 4.500 elever for at oplyse dem om BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT og gøre dem opmærksomme på, at de altid - dag og nat - har et sted at søge hjælp.
Gode råd til forældre: Hjælp dit barn trygt tilbage til skolens krav og fællesskaber9.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For de fleste voksne er sommerferien hurtigt ovre, og meget er som regel uforandret, når man møder retur på arbejde tre uger senere. Som barn er sommeren anderledes lang, og den vante skoledag kan pludselig virke fjern og fremmed. Børns Vilkår råder til, hvordan man bedst hjælper sit barn godt tilbage i skole.
Børn og unge jagter uopnåelige kropsidealer: ”Udseende er vigtigere end personlighed”18.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn og unge føler sig pressede til at styre mod uopnåelige kropsidealer, og jo mere indhold om krop og udseende, de ser på sociale medier, jo mindre tilfredse er de med deres egen krop. For flere end halvdelen i 6. og 9. klasse bliver sport og motion en måde at ændre deres vægt eller størrelse. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
