Landsbyerne i landsbyfællesskabet Østdjurs er blevet mere robuste af samarbejde

Landsbyer står stærkere, når de står sammen.

Det har været grundidéen bag Kampagnen Landsbyklynger, hvor DGI, Lokale og Anlægsfonden og Realdania i perioden 2017-2019 har etableret 24 Landsbyklynger fordelt over hele Danmark. Og den idé er god, viser en evaluering fra Aalborg Universitet.

Evalueringen konkluderer, at Landsbyklynger har vist sig som et stærkt strategisk redskab, der giver landsbyerne mere politisk synlighed og et volumen, hvilket gør dem mere robuste.

Det betyder, at samarbejde mellem landsbyer i en klynge ruster den enkelte landsby bedre til fremtiden og øger den politiske synlighed omkring livet på landet.

I Landsbyfællesskabet Østdjurs har klyngesamarbejdet bl.a. betydet, at de mange foreninger og fællesskaber er blevet organiseret i én samlet enhed:

”De eksisterende grupper af ildsjæle har organiseret sig, og mennesker, som ikke tidligere har talt sammen, har mødt hinanden, hvilket har været befordrende for et højt aktivitetsniveau og et godt samarbejde med Syddjurs Kommune,” siger Rebekka Vetter, som er bestyrelsesmedlem i den forening, som klyngen har dannet.

Fingeren på pulsen

De 24 landsbyklynger er lavet i et samarbejde mellem DGI, Lokale og Anlægsfonden, Realdania og en række af landets kommuner. En landsbyklynge består af en række landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden. De opbygger et samarbejde, hvor de hjælper og støtter hinanden – og netop de lokale ildsjæle er helt afgørende for projektet:

”Borgerne og det lokale foreningsliv har fingeren på pulsen og ved, hvad der lokalt er brug for. Når borgerne er med til at finde lokale løsninger fremmer det glæden ved at bo i området, samarbejdet på tværs og det frivillige engagement”, fortæller Carsten Blomberg fra DGI.

Landsbyklyngerne har brugt 18 måneder på etableringen. Undervejs har de trukket masser af frivillige timer til at samle den enkelte klynge. Hver klynge har typisk dannet en styregruppe til at sætte processen i gang, og alle klynger har undervejs fået hjælp fra DGI, en proceskonsulent og en kommunal repræsentant, der har deltaget i styregruppemøderne. Ifølge Rebekka Vetter har netop det haft stor betydning for projektet succes:

”Vi var aldrig kommet i gang uden konsulentens hjælp. Det er utroligt vigtigt med en, som kommer udefra og sikrer fremdrift, sammenhæng og rådgivning. Derudover har samarbejde med kommunen har været fantastisk.”

Fokus på bosætning og bæredygtighed

Alle landsbyklyngerne har arbejdet med det nye fællesskab, som en landsbyklynge er. Efter 18 måneder som landsbyklynge mener 81procent af de frivillige, der sidder i styregrupperne, at samarbejdet på tværs mellem landsbyerne har højnet deres evner til at arbejde langsigtet med udvikling af deres lokalsamfund.

Sideløbende har klyngerne arbejdet med nye aktiviteter og initiativer. I Landsbyfællesskabet Østdjurs har de gennem hele forløbet haft et særligt fokus på bosætning, så de også i fremtiden er ’mange nok’:

”Meget af det, som vi arbejder med, handler om, at det skal være godt at bo og leve i området. Både for de der allerede bor her, og for de som ønsker at flytte hertil. Mange af vores indsatser handler derfor netop om at sikre gode rammer for livskvalitet for alle borgere på tværs af alder og på tværs af landsbyer,” forklarer Rebekka Vetter.

Kommunen er en vigtig medspiller

De deltagende landsbyklynger har langt hen ad vejen oplevet meget engagerede kommuner. Netop et velfungerende samarbejde med kommunen vurderes i evalueringen, som en af nøglerne til at skabe en succesfuld landsbyklynge. Og kommunerne er da også selv tilfredse med projektet.

Således svarer 89 procent af kommunerne, at de vil anbefale landsbyklynger til andre kommuner.

Kommunens rolle har primært været, at deltage i klyngens møder, hjælpe med at give indblik i, hvordan kommunen fungerer, give sparring på idéer og være bindeled mellem klyngen og det kommunale system. Grundtanken er, at kommunen lytter frem for at tage styring, da ejerskabet i sidste ende skal være hos de deltagende landsbyer.

”Det har været meget positivt at opleve kommunerne som medspillere på denne måde. Når kommunen sætter klyngesamarbejde på den politiske dagsorden, skaber det uden tvivl synlighed for, at der findes et aktivt lokalt miljø. Det gør landsbyerne mere attraktive. På den måde kan kommunerne understøtte lokal udvikling af landdistrikterne med relativt få midler,” konkluderer Carsten Blomberg.

Fakta:

Projektet Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejde på tværs mellem landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden.

• Idrætsforeninger og andre lokale aktører arbejder sammen om at skabe en fælles stedsidentitet, et socialt fællesskab og om at samles om fælles fysiske faciliteter samt aktivitetsmuligheder.
• Målet er at vise veje til, hvordan et samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet ved at udnytte hinandens styrker i en netværksstruktur.
• Bag projektet står DGI, Lokale- og Anlægsfonden og Realdania.
• Læs mere på landsbyklynger.dk

Evalueringen af Kampagnen Landsbyklynger findes på landsbyklynger.dk