Landdistrikternes FællesrådLanddistrikternes Fællesråd

Landsbybooster er det nye forum for vidensdeling mellem landsbyer

Del
En inspirationshylde eller en håndgribelig værktøjskasse for udvikling af landsbyer er iblandt formålene med den nye online platform landsbybooster.dk.

I et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og fem landsbyer, er platformen Landsbybooster netop lanceret. Sitet er et forum for udvikling af landsbyer bredt set - her er der råd og vejledning af forskellig slags, når landsbyer skal danne vidensdatabase for hinanden og potentielt set også for resten af landet.

I Voerladegaard landsby i Skanderborg Kommune bor Susanne med sin mand og tre børn. Da hun skulle have en pasningsaftale i stand for sit tredje barn, kunne det ikke lade sig gøre i nærområdet, og derfor besluttede hun at oprette sin egen vuggestue i lokalerne i parrets gård. Ved fælles hjælp blev lokalerne gjort i stand, og rygtet om den nye vuggestue spredte sig hurtigt. I dag, to år efter, er tyve pladser udfyldt af vuggestuebørn og der er hele seks nye stillinger oprettet. Arbejdspladser, der har skabt stor værdi for lokalsamfundet, og pasningsaftaler, der giver mor og far mulighed for at tage på arbejde.

Susannes eksempel er blot en af mange inspirationshistorier tilgængelige på Landsbybooster.dk. De gode erfaringer skal deles, og det kan de nu - sideløbende med meget andet, forklarer formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard:

- Formålet med landsbybooster er at kommunikere, at landsbyerne ofte sidder på svaret. De brænder for at komme ud med løsningerne, og derfor styrker vi muligheden for at kunne kommunikere de gode erfaringer og eksempler meget bredere end hidtil. Landsbybooster er historier fra landsbyerne til landsbyerne – og til alle os andre, fortæller han og fortsætter:

- Platformen skal ses som en håndgribelig værktøjskasse, men også som en inspirationshylde for alle de gode ideer, man aldrig selv var kommet på. Vi tror på, at landsbyer kan lære af hinanden og lade sig inspirere af hinanden – og at deres gode erfaringer potentielt kan sprede sig til hele landet.

Grib spaden og boost din landsby

På den nye hjemmeside www.landsbybooster.dk er der samlet information om konkrete tiltag fra landsbyer landet over. Foruden solstrålehistorien fra Voerladegård er der et utal af gode historier om indsatser, der har skabt en stor forskel for det nærliggende samfund. Landsbybooster fungerer som et forum for konkrete værktøjer, der kan styrke landsbyens profil. Man kan både blive en haj til at skrive pressemeddelelser, nyhedsbreve, til at organisere et lokalråd og få indflydelse på kommunalt plan og meget, meget mere.

Facebooksiden Landsbybooster er forbundet med hjemmesiden, og her kan man skabe mindre netværk og danne forbindelser mellem landsbyer, hvor spørgsmål og problemstillinger, store som små, kan deles mellem de tilmeldte.

Landsbybooster er et samarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og fem landsbyer. Projektet er støttet af Erhvervsstyrelsens landdistriktspulje. ImageConsult fra Jordrup har forestået projektledelsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: CO2-afgift vil koste arbejdspladser og skævvride Danmark21.2.2024 12:35:01 CET | Pressemeddelelse

Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet. I værste fald et kæmpe fald i beskæftigelsen i landdistrikterne! Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at konsekvenserne for landdistrikterne skal tænkes ind i forhandlingerne om den grønne omstilling.

Landdistrikterne advarer: Ekspertgruppes anbefalinger vil koste arbejdspladser og rive livsnerver over i landdistrikterne19.2.2024 20:22:43 CET | Pressemeddelelse

Et ekspertudvalg nedsat af regeringen har givet sit bud på, hvordan erhvervsstøtteordningen kan slankes med mindst 2 mia. kr. Landdistrikternes Fællesråd forudser, at regeringens spareøvelse vil skævvride Danmark markant, koste tusindvis af jobs, medføre konkurser og betyde stor fraflytning fra landdistrikterne, såfremt det regeringsnedsatte udvalgs anbefalinger gennemføres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye