L&F

Landmænd lever i kontrolhelvede

Del

I en stor rundspørge blandt Landbrug & Fødevarers medlemmer peger 70 procent af de adspurgte på, at bureaukrati, kontrol og svær planlægning er det værste ved at være landmand i Danmark i dag.

På trods af massive økonomiske udfordringer og røde tal på bundlinjen, så peger langt de fleste landmænd på, at det er rammevilkårene for landbrugsproduktionen, der er det værste ved at være landmand i dagens Danmark.

”Resultatet af rundspørgen er for mig et tydeligt bevis på, at vi landmænd lever i et kontrolhelvede, der rider os som en mare. Vi knokler dag og nat for, at vores dyr har det godt, at vores marker dyrkes optimalt efter god landmandsskik, og at vi i øvrigt overholder den danske lovgivning. Alligevel oplever vi gang på gang fuldstændig meningsløse kontroller og et meget tungt bureaukrati. Vi får altid at vide, at vi ikke gør det godt nok. Det kan tage pusten fra enhver, og det er simpelt hen ikke en fair måde at behandle os på”, siger formand i Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.

Det er firmaet Aspecto, der har foretaget undersøgelsen blandt 800 landmænd i løbet af den seneste måned. I rundspørgen svarer 51 procent, at det er bureaukrati og kontrol, der er det værste ved at være landmand i dag. Yderligere 19 procent peger på, at det er love og foranstaltninger, der gør det svært at planlægge. I kontrast er det kun 14 procent der peger på den økonomiske usikkerhed.

”Jeg kender ikke andre faggrupper, hvor man i så høj grad har en tro på, at fremtiden nok skal blive bedre, selvom vi konstant bliver mindet om, at vi ikke lever op til den ene eller den anden paragraf. I Landbrug & Fødevarer arbejder vi på, at så mange som overhovedet muligt får mulighed for at arbejde sig igennem den nuværende krise. Vi gør alt for, at det skal blive nemmere at drive landbrug i Danmark. Mindre bureaukrati og kontrol. Det er det, der skal til”, siger Martin Merrild.

I Landbrug & Fødevarer glæder man sig dog over, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen for nyligt meldte ud, at der skal beskæres kraftigt i de i alt 2400 love og bekendtgørelser, der findes på miljø- og fødevareområdet.

”Det her er ikke et spørgsmål om enten natur eller økonomi i landbrugserhvervet. Vi har igennem mange år set, hvordan miljølovgivningen er blevet strammere og strammere – vel at mærke uden den forventede miljøeffekt. Randzonerne og gødskningsreglerne er gode eksempler. Vi er i landbruget klar til at lave miljøtiltag, der giver mening for miljøet. Men generelle regler, der ikke gavner miljøet, er en tabersag for både miljøet og landbruget”, siger Martin Merrild

Stoltheden lever

I rundspørgen har de adspurgte landmænd haft mulighed for at svare på en skala fra 1 til 10, hvor stolte de er over at være landmænd. Her viser et gennemsnit på 8,2, at der er en markant stolthed i erhvervet.

”Tænk hvis danske politikere kunne være med til at løfte den stolthed og den gode fortælling om landbruget. Om vores lave antibiotikaforbrug, om at vi er dem, der producerer mælk allermest klimavenligt i hele verden, om vores høje dyrevelfærd og om alle de initiativer, der kunne blomstre i hele Danmark, hvis embedsmændene brugte deres tid på andet end ligegyldige kontroller af den enkelte landmand”, siger Martin Merrild.

Undersøgelsen er gennemført via web af Aspecto i perioden 12/10-26/10 215 blandt 801 aktive landmænd med min. 1 hektar landbrugsjord. Data er vejet i henhold til fra Danmarks Statistik om alder, bedriftsstørrelse og geografi for 36.420 landmænd i Danmark i 2014 med min. 1 hektar. Enkelte procenter summer nødvendigvis ikke til 100, hvilket skyldes afrunding.

Se undersøgelsen fra Aspecto her

Yderligere info:

Jens Dissing Munk, fung. Pressechef i Landbrug & Fødevarer, telefon 30178874

Information om L&F

L&F
L&F
Axeltorv 3, 1. sal
1609 København V

3339 4000http://www.lf.dk/
Landbrug & Fødevarer er erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien. Med en eksport på 156 milliarder kroner årligt og med 169.000 beskæftigede repræsenterer vi et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Ved at nytænke og synliggøre erhvervets bidrag til samfundet sikrer vi vores medlemmer en stærk placering i Danmark og globalt.

Følg pressemeddelelser fra L&F

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra L&F

Jyske virksomheder nupper priserne ved årets Vækstkonference22.9.2017 15:12pressemeddelelse

For sjette år i træk deles der priser ud til landets bedste fødevare- og agrovirksomheder ved Vækstkonferencen, der i år har slået deltagerrekord. 350 direktører og ledere fra landbrug og fødevareklyngen er i dag samlet til årets Vækstkonference i Odense, hvor der diskuteres både produktion, ledelse og salg. Det er Landbrugsavisen, der i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Dansk AgroIndustri, Danish Food Cluster og Dansk Maskinhandlerforening afholder konferencen for sjette år i træk. - Vi er ekstremt glade for konferencens udvikling. Vores idé om at bryde med traditionelle rammer og holde konferencen hos en af klyngens virksomheder, har vist sig at give konferencen den helt rigtige profil. I år kan vi melde udsolgt, hvilket er en helt fantastisk milepæl, siger Jacob Teilmann Andersen, vicedirektør hos LandbrugsMedierne. Temaet for årets konference er digitalisering og teknologisk udvikling i fødevareklyngen. Det holder adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup, bla

Fødevareklyngen offentliggør ny forskningsstrategi20.9.2017 07:00pressemeddelelse

Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer og ti store virksomheder fra fødevareklyngen præsenterer i dag samlet en ny strategi for fødevareforskning. Der er brug for et øget fokus på forskning og innovation i fødevareklyngen, hvis Danmark også i fremtiden skal bryste sig af at være en af verdens stærkeste fødevareklynger. Sådan lyder det i ny fødevareforskningsstrategi gældende frem mod 2030, som L&F, DI Fødevarer og virksomheder som Arla, Danish Crown, Chr. Hansen, KMC og Foss offentliggør i dag. - Faldende bevillinger til den strategiske fødevareforskning kan risikere at sætte en stopper for væksten i fødevareklyngen. Det scenarie må vi for alt i verden ikke ende i, siger Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer. - I 2030 vil der være 1 mia. flere munde at mætte i verden, og hvis den danske fødevareklynge kan blive verdensbefolkningens foretrukne forsyner af sikre, bæredygtige og kvalitetssikre fødevarer, så har vi her en mulighed for et nyt væksteventyr. Den chance

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum