Landets største velfærdstalenter hyldes på Christiansborg

100 velfærdstalenter fra hele landet bliver i dag hyldet ved et festarrangement på Christiansborg, når PenSam og FOA fejrer nogle af landets dygtigste og mest hårdtarbejdende unge mennesker, der til dagligt arbejder som bl.a. pædagogmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter og rengøringsassistenter.
”Det betyder særligt meget for mig og mine kolleger at kunne hylde de unge mennesker, der hver dag løfter helt centrale velfærdsopgaver i det danske samfund. De fortjener om nogen en stor anerkendelse for arbejdet, og samtidig ønsker vi med fejringen af skabe fokus på behovet for yderligere rekruttering af nye velfærdstalenter. Som pensionsselskab får vi også lejlighed til at plante et lille frø om vigtigheden af at tage stilling til sin pension, når man er ung,” siger Torsten Fels, adm. direktør i PenSam.
Rekordmange kolleger, chefer og pårørende havde i år indstillet et ungt menneske, som efter deres mening havde fortjent at blive en del af Velfærdens Talent 100, der løber af stablen for femte år i træk. Det har derfor det heller ikke været nogen nem opgave at udvælge det endelige kuld af talenter, der kommer fra alle dele af landet.
”At være med til at sikre kernevelfærden og hjælpe de mennesker, der har brug for en ekstra hånd fra fællesskabet, er et af de vigtigste og mest givende jobs man kan have. Derfor er det også vigtig at vi sætter fokus på fagligheden og opmuntrer de unge talenter på området. Vi har som samfund en kæmpeopgave med at fastholde og tiltrække medarbejdere til kernevelfærden. Det håber jeg, at vi kan hjælpe med til gennem Velfærdens Talent 2022,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.
På grund af corona-restriktioner har det ikke været muligt at afholde fejringen af de seneste to års talenthold på Christiansborg, men social- og ældreminister Astrid Krag har i stedet været på besøg hos flere af sidste års talenter for blandt andet at tale med dem om deres arbejdsvilkår og ønsker for deres fag.
”Det er så dejligt, at vi nu har lagt pandemien bag os og igen kan give velfærdens talenter den hæder og hyldest, som de fortjener. Vores velfærdssamfund kunne ganske enkelt ikke fungere uden de mennesker, som hver dag knokler for vores ældste, yngste og mest sårbare medborgere. Vi har som samfund hårdt brug for, at flere unge vælger at gå samme vej som talenterne. Derfor er det også så vigtigt, at PenSam og FOA med Velfærdens Talent 100 igen i år sætter fokus på den forskel, som talenterne gør i deres arbejde og med deres faglighed,” siger social- og ældreminister Astrid Krag.
Du kan læse yderligere om Velfærdens Talent 100 og se alle indstillingerne af de udvalgte talenter her.
Nøgleord
Kontakter
Morten Plesner, pressechef i PenSam,tlf.: 2892 4577, mpm@pensam.dk
Mona Striib, formand i FOA, tlf.: 2341 4198
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

