Landets største turismesamarbejde har fået et navn
10.9.2019 05:03:00 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse

TURISME
I sidste måned blev det besluttet, at Varde Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommunes nye destinationsselskab får fysisk hovedsæde i Hvide Sande, og nu er der så fundet et navn til det, der bliver Danmarks største turismeområde målt på årlige turistovernatninger.
Forberedelsesudvalget, der blandt andet består af erhvervsrepræsentanter fra Ringkøbing Fjord Turisme, ProVarde og politikere fra de to kommuner, har blandt fire konkrete forslag valgt navnet ”Destination Vesterhavet”. Den nye direktør, der ventes udpeget i slutningen af oktober, får således til opgave at samle turisterhvervet i de to kommuner under dette navn.
Mens Destination Vesterhavet bliver navnet på selve destinationsselskabet, så fortsætter man med at benytte de eksisterende brands i markedsføringen.
Tirsdag den 24. september bliver der afholdt et stormøde i Nymindegablejren, hvor man som virksomhed eller aktør med interesse i turismen kan få mere at vide om det kommende samarbejde samt bidrage med egne ønsker.
CITAT
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:
”Vi har valgt navnet Destination Vesterhavet, fordi det er fællesnævneren for alt det, folk kommer for at opleve ved vores største turistbyer. Uanset om man besøger Hvide Sande, Henne, Søndervig eller Blåvand, er Vesterhavet en dragende faktor.”
Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og formand for forberedelsesudvalget:
”Destination Vesterhavet er et navn, som turismeerhvervene i de to kommuner vil kunne se sig selv i og samles under. Men når det så er sagt, har vi givet hinanden håndslag på også at gøre en indsats for at brede turismen fra kysten og ind i landet, hvor både natur og menneskeskabte attraktioner også kan begejstre de besøgende. Så navnet afspejler vores geografiske placering snarere end et koncentreret fokus udelukkende på kyststrækningen.”
FAKTA
- Destination Vesterhavet er en sammenslutning af Ringkøbing Fjord Turisme og turismeindsatserne i ProVarde.
- Der var fire potentielle navne i spil til det nye destinationsselskab: ”Destination Vestkysten”, ”Destination Vesterhavet”, ”Destination Vest” og ”Destination Vestdanmark”.
- Der afholdes stormøde om det nye samarbejde tirsdag den 24. september kl. 12.15-17.00 i Nymindegablejren (Vesterhavsvej 302, 6830 Nørre Nebel). Man tilmelder sig via www.tilmeld.dk/stormoede240919 inden torsdag den 19. september kl. 12.
Kontakter
Erik Buhl
Borgmester i Varde Kommune
40 17 44 54
erbn@varde.dk
Hans Østergaard
Borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune
22 62 15 36
pol.borghoe@rksk.dk
Billeder

Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Nyt initiativ skal gøre det nemmere for vardensere at finde vej til byens fællesskaber16.3.2026 12:13:59 CET | Pressemeddelelse
Der findes mange stærke fællesskaber, aktiviteter og foreninger i og omkring Varde by. Med det nye initiativ Fællesskabsby Varde bliver det nemmere at finde vej ind i dem – og få flere med i byens fællesskaber.
Imponerende kunstudstilling kan igen opleves i Blåvand12.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til sommer kan den velkendte kunstudstilling Wadden Tide atter opleves ved Blåvandshuk. Denne gang i et udvidet format, hvor udstillingen strækker sig fra den 4. maj til den 20. september 2026. Under titlen Bringing In The Tide kommer publikum til at opleve kunst med tidevandet som omdrejningspunkt.
Varde Kommune blandt de bedste: Her behøver en byggesag ikke at tage en evighed11.3.2026 09:20:04 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune placerer sig som nummer 11 i landet, når det kommer til hurtig behandling af byggesager. Ifølge centerleder i Erhvervscentret skyldes det blandt andet et stærkt samarbejde med erhvervslivet.
Sæt kryds ved GAK: Onkel Reje sætter gang i Danmarks skøreste festival5.3.2026 09:33:34 CET | Pressemeddelelse
Den 18. april ser en ny festival for børn dagens lys i Varde. Festivalen skal slippe fantasien løs hos de besøgende med fortællinger, leg og skøre aktiviteter.
Ny chef for Teknik og Miljø23.2.2026 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Klaus Bertram Fries som chef for Teknik og Miljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
