Helsam A/S

Landets største helsekostkæde indfører betalingsposer af genbrugsplast

Del

Fremover vil kunderne i landets største helsekostkæde, Helsam, skulle betale for plastikposerne. Det sker som led i et samarbejde med miljøorganisationen Plastic Change for at gøre danskerne bedre til at genbruge plastik og nedbringe forbruget.

Alt for få danskere genbruger deres plastikposer. Derfor sætter landets største helsekostkæde, Helsam, nu pris på poserne i håb om, at det vil få kunderne til at overveje behovet en ekstra gang. Foto: PR.

Danskerne bruger cirka 460 millioner bæreposer om året, og alt for få bliver genbrugt. Den adfærd vil landets største kæde af helsekostbutikker, Helsam, nu gøre en aktiv indsats for at ændre. 1. november indførte helsekostkæden  en ny bærepose, der udover at være mere miljøvenlig også koster penge.

— Vi vil dybest set helst opfordre vores kunder til slet ikke at bruge en ny pose, men det kan jo være svært, hvis de har handlet mange varer. Derfor vil vi fremover bruge en mere miljøvenlig plastikpose, som så koster penge. Håbet er, at det får folk til at tænke over, om de virkelig behøver posen, eller om de kan bruge en af dem, de allerede har, fortæller Kenneth Guldager, der er direktør i Helsam.

Samarbejde med miljøorganisation

Foruden de nye bæreposer, som koster op til tre kroner, har Helsam også indgået et foreløbigt treårigt samarbejde med miljøorganisationen Plastic Change. Helsam donerer 100.000 kroner årligt for at hjælpe organisationen i arbejdet med at reducere plastikforurening, både herhjemme og internationalt.

— Som landsdækkende butikskæde har vi et ansvar for at være så miljøvenlige som muligt. Langt størstedelen af det, vi sælger, er jo økologisk og miljøvenligt, og derfor giver det rigtig god mening, at vores plastikposer også er det. Men vi vil gerne gøre endnu mere for miljøet, og derfor har vi indgået det her samarbejde, siger Kenneth Guldager.

Stort skridt i den rigtige retning

Hos Plastic Change er man begejstret over Helsams nye initiativ og glæder sig til det fremtidige samarbejde.

— Det betyder meget for os at få den her støtte. Økonomisk gør det, at vi kan fokusere vores politiske arbejde mere og dermed trænge bedre igennem. Og så er der hele brandingen i, at en stor kæde som Helsam spreder vores budskaber, mener Louise Lerche-Gredal, der er Head of fundraising and strategic partnerships hos Plastic Change.

Ifølge hende burde flere virksomheder følge i Helsams spor.

— Med de nye plastikposer har Helsam taget et stort skridt i den rigtige retning. Det mener jeg også, at andre detailforretninger burde gøre. Vi skal have kunderne til at tænke over, om de virkelig behøver den plastikpose, og der er Helsams metode god.

Udover de nye bæreposer, som er produceret af 80 procent genbrugsmateriale, indfører Helsam også et nyt indkøbsnet lavet af brugte plastikflasker.

Nøgleord

Kontakter

Susanne Schou
Underdirektør, Helsam
(+45) 74 48 81 40
ss@helsam.dk

Billeder

Alt for få danskere genbruger deres plastikposer. Derfor sætter landets største helsekostkæde, Helsam, nu pris på poserne i håb om, at det vil få kunderne til at overveje behovet en ekstra gang. Foto: PR.
Alt for få danskere genbruger deres plastikposer. Derfor sætter landets største helsekostkæde, Helsam, nu pris på poserne i håb om, at det vil få kunderne til at overveje behovet en ekstra gang. Foto: PR.
Download
De nye bæreposer er lavet af 80 procent genbrugsmateriale og kommer til at koste op til 3 kroner. De kan fås i alle Helsam-butikker fra 1. november. Foto: PR.
De nye bæreposer er lavet af 80 procent genbrugsmateriale og kommer til at koste op til 3 kroner. De kan fås i alle Helsam-butikker fra 1. november. Foto: PR.
Download
Helsam har netop indgået et samarbejde med miljøorganisationen Plastic Change for at nedbringe danskernes forbrug af plastik. Helsam donerer årligt 100.000 kroner til Plastic Change i en foreløbig treårig periode. Foto: PR.

Information om Helsam A/S

Helsam A/S
Helsam A/S
Rønsdam 1, Ragebøl
6400 Sønderborg

7448 8140http://www.helsam.dk

Helsam er Danmarks største helsekostkæde med 32 butikker over hele landet, der tilbyder et bredt og dybt udvalg af økologiske og veganske fødevarer, kosttilskud, naturlægemidler, naturkosmetik og hudpleje. www.helsam.dk

Følg pressemeddelelser fra Helsam A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.