Erhvervsministeriet

Landdistriktspuljen åbner for nye turisme- og ø-projekter

Del

Landdistriktspuljen udmønter nu 12,5 mio. kr. til ø- og turismeprojekter i puljens anden ansøgningsrunde.

Der kan ansøges om midler til både forsøgsprojekter og til ø-projekter – projekter på de 27 danske småøer.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

”Nu har vi fået en ny og moderne planlov, og aftaleparterne bag planlovsaftalen er blevet enige om, at der i forbindelse med denne ansøgningsrunde udmøntes 12,5 mio. kr. fra puljen rettet mod turisme og ø-projekter. Turismen udgør en vigtig del af mange landdistrikters udviklingspotentiale. Det er desuden en vigtig del af regeringens kommende nationale turismestrategi.”

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med ansøgninger om midler til forsøgsprojekter prioritere projekter inden for temaet ”Turisme som drivkraft for vækst og udvikling”.

Midlerne kan søges til initiativer, der fx skaber gode madoplevelser for turisterne, underbygger nye kommercielle naturbaserede aktivitetstilbud og faciliteter til turisterne eller styrker tiltrækningen af turister til lokale events.

Erhvervsstyrelsen vil i forbindelse med ø-projekter prioritere projekter, der formår at etablere eller bevare arbejdspladser på småøerne. Medfører projekterne tilflytning til øen, vil de ligeledes blive prioriteret højt.

Ansøgningsfristen for denne anden runde af ø-støtten og forsøgsprojekterne i 2016 er mandag den 26. september, kl. 12.00.

For mere information se hjemmesiden www.livogland.dk

Pressekontakt:
Rasmus Holm Thomsen, presserådgiver, mail: rht@evm.dk, tlf.: 91 39 94 55. 

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum