Landdistriktsprisen 2018 går til beboerne på Aarø
17.9.2018 11:08:34 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Årsagen er, at beboerne på Aarø gennem nu mere end et årti har formået at vende afvikling til udvikling.
Beboerne har nemlig sluttet op om en udviklingsplan, som beboerforeningen har taget initiativ til, og som har resulteret i, at der er kommet gang i aktiviteter inden for turisme og erhverv såvel som bosætning og fællesskaber for både ældre og unge.
Erhvervsminister Rasmus Jarlov:
”Udviklingen af vores landdistrikter er et fælles ansvar. Både regeringen, kommunerne og civilsamfundet må træde til og yde sit bidrage, hvis vi skal fremme vækst og udvikling i hele Danmark. Og Aarø er et sprællevende eksempel på, hvor stor en effekt de lokale beboere kan skabe i sig selv, hvis de tager fat og arbejder sammen for at skabe en positiv udvikling. Et eksempel, som andre lokalsamfund i dén grad kan lade sig inspirere af.”
I alt 70 kandidater til prisen
Prisen blev modtaget af Connie Hansen, formand for Beboerforeningen på Aarø og repræsentant for de fastboende på øen, der samtidig fik en check på 15.000 kr. til foreningens fortsatte arbejde for fællesskabet på Aarø.
Vinderen af Landdistriktsprisen 2018 er udvalgt af dommerpanelet, der består af Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, blandt i alt 70 indstillede kandidater.
Formand for dommerpanelet, Grethe Saabye:
”Dommerpanelet ser Aarø og øens beboere som et foregangseksempel på, hvad der kan skabe liv og udvikling på de danske småøer og i lokalsamfund. Et langt sejt træk for at gennemføre en udviklingsstrategi med bred opbakning i lokalsamfundet. Det er i vores øjne prisværdigt og et eksempel til efterlevelse.”
Landdistriktsprisen er en hyldest til alle dem, der spiller en ekstraordinær rolle i udviklingen af de danske landdistrikter.
Andenpladsen gik til Holbæk- og Regstrup Spejderne, der blev indstillet for at vise en enestående evne til at favne vidt og samle det lokalområde, de er en del af.
Tredjepladsen gik til Kirsten Bruun, der gennem sine 11 år i Hovborg har sat sit præg på udviklingen til gavn for beboere, erhvervsliv og ny bosætning bl.a. som tovholder på Hovborgs udviklingsplan.
Ud over de tre vindere var Jens Skovgaard, Cold Hans Winery i Randers, og Mikael Hansen, Kulinarisk Sydfyn i Svendborg, også finalister til at modtage prisen.
For yderligere oplysninger kontakt:
- Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, 91 33 70 97, divipe@em.dk.
- Camilla Nissen, Erhvervsstyrelsen, 35 29 14 57, camnis@erst.dk.
Nøgleord
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Nu åbner støtte til investeringer i flere grønne industrier2.10.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Der åbnes nu for, at virksomheder kan søge om midler fra Grøn Investeringsordning. Ordningen skal i 2026 med 629 mio. kr. i målrettet støtte styrke danske grønne styrkepositioner og gøre det mere attraktivt at producere grøn teknologi i Danmark.
Nye regler skal styrke tilliden til grønne valg28.9.2026 09:01:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag skal virksomheder kunne dokumentere de grønne budskaber, de bruger i deres markedsføring. Samtidig skal reglerne bidrage til fair konkurrence for de virksomheder, der reelt investerer i den grønne omstilling.
1,3 millioner ulovlige varer fjernet fra onlineplatform24.9.2026 15:04:18 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsstyrelsen har netop fået fjernet 1,3 mio. ulovlige varer fra en online markedsplads. Varerne er både farlige for forbrugere og fair konkurrence. Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard vil stramme grebet om platformene.
Endeligt bekræftet: Lolland Kommune får industripark23.9.2026 11:53:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om Rød løber for produktionsvirksomheder er blevet enige om at udpege et areal i Lolland Kommune som en statslig industripark sammen med de øvrige industriparker.
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
