Landdistrikternes Fællesråd

Landdistriktsformand til SF's vintertræf i Vingsted

Del

SF afholdt lørdag partiets årlige vintertræf. Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard var blandt oplægsholderne.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd deltog lørdag i SF's vintertræf, der blev afholdt i Vingsted.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd deltog lørdag i SF's vintertræf, der blev afholdt i Vingsted.

Uddannelse, mobil- og bredbåndsdækning og lånemuligheder blev diskuteret, da formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, holdt oplæg for SF's kandidater til det kommende kommunal- og regionsrådsvalg.

- Det var en rigtig god oplevelse at tale på SF's vintertræf i Vingsted, hvor stemningen var i top. I mit oplæg understregede jeg vigtigheden af en offensiv landdistriktspolitik i forhold til at styrke fundamentet for bosætning og lokal erhvervsudvikling, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Vi har et fælles ansvar for at sikre, at vækst ikke bliver noget, vi kun tænker på, når det handler om København og de største byer, men derimod at hele landet og alle danskere oplever fremdrift. På den måde giver vi os selv råd til at sikre det velfærdssamfund, vi holder af - også om 5, 10 og 15 år. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med SF og de øvrige partier i Folketinget.

Steffen Damsgaard mødtes også med formand for SF Pia Olsen Dyhr og folketingskandidat Karina Lorentzen Dehnhardt fra Kolding til en snak om de initiativer, der kan være med til at skabe et Danmark i bedre balance.

- Vi er optaget af et Danmark, der hænger sammen. Det kan ikke opgøres i et regneark, men vi er nødt til at fordele væksten bedre i hele landet. Alle skal have gavn af et nyt økonomisk opsving. Det handler både om fastholdelse og udbygning af infrastruktur, uddannelse, politi og erhvervsmuligheder. Et land i balance er en helt afgørende forudsætning for vækst, sammenhængskraft, tryghed og velstand, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr i en skriftlig kommentar.

Landdistrikternes Fællesråd har, som den overordnede landdistriktsorganisation, en tæt dialog med Folketinget og regeringen.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd deltog lørdag i SF's vintertræf, der blev afholdt i Vingsted.
Formanden for Landdistrikternes Fællesråd deltog lørdag i SF's vintertræf, der blev afholdt i Vingsted.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum