Landdistrikternes Fællesråd

Landdistriktsformand håber på bedre kollektiv transport

Del

Efter kommunalreformen trådte i kraft for ti år siden, har der været en betydelig reduktion af busser i yderområderne. Det vækker bekymring i Landdistrikternes Fællesråd.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, håber på bedre kollektiv transport i yderområderne.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, håber på bedre kollektiv transport i yderområderne.

Oplysninger fra TV2 Nyhederne viser, at mere end hver femte busafgang på de lokale ruter er forsvundet – præcis 21 procent. Til sammenligning er der kun skåret én procent på bybusserne.

Udviklingen bekymrer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, der håber, at kommunerne vil prioritere den kollektive transport i alle områder. 

- Jeg håber, at man stadig kan sikre den kollektive trafik i landdistrikterne ved at beholde mere af den traditionelle rutekørsel i kombination med Flextrafik og andre tiltag som eksempelvis samkørsel og delebilsordninger, siger han.

Damsgaard understreger, at de forringede transportmuligheder på landet går ud over både unge og ældre, hvilket i værste fald kan betyde, at fraflytningen fra land til by fortsætter i årene fremover. 

- Vi skal huske på, at det både er de unge, de ældre og dem med særlige behov, der først mærker konsekvenserne af manglende busforbindelser, siger han. 

Han opfordrer kommunerne, regionerne og de regionale trafikselskaber til at indrette den kollektive trafik, så flest borgere i landdistrikterne får gavn af den. 

I Region Nordjylland forsøges der blandt andet med at kombinere de forskellige trafikløsninger og dermed styrke udbuddet i landdistrikterne. Landdistrikternes Fællesråd håber, at netop den model kan udbredes til hele landet. 

- Jeg vil sammen med vores medlemskommuner arbejde videre på modeller, der fremmer en sammenhængende kollektiv trafik i alle dele af landet, afslutter Steffen Damsgaard.  

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, håber på bedre kollektiv transport i yderområderne.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, håber på bedre kollektiv transport i yderområderne.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 54 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,7 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum