Landdistrikternes Fællesråd lancerer nyt landsbynetværk

Med et nyt landsbynetværk ønsker Landdistrikternes Fællesråd at øge den gensidige videndeling mellem landsbyer for derigennem at skabe endnu mere udvikling på landet. Netværkets ambition er at give landsbyernes aktive frivillige inspiration til nye udviklingsmuligheder samtidig med, at de kan lære af hinandens succeser og fiaskoer.
For der er behov for videndeling og øget kendskab til de gode løsninger, som kan fremtidssikre de danske landsbyer, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- De danske landsbyer arbejder under dén præmis, at udviklingen ikke kommer af sig selv, men af hårdt arbejde. Derfor lægger landsbyernes frivillige hver uge mange timer og kræfter i at skabe ny udvikling i deres lokalområde. Det gør landsbyerne til praktiske eksperter i landdistriktsudvikling, og derfor kan de lære meget af hinanden, siger han og tilføjer:
- Den videndeling vil vi i Landdistrikternes Fællesråd gerne bidrage til, og derfor lancerer vi nu et landsbynetværk.
Webinarer og netværksdag
Netværkets grundidé er, at medlemmerne deler viden med hinanden inden for en bred række af områder relateret til landsbyudvikling. Det kan være etableringen af energifællesskaber, udviklingen af nye seniorbofællesskaber eller arbejde med tilflytterboliger. Nogle landsbyer vil være praktiske eksperter inden for nogle områder og nybegyndere inden for andre, og det er hele pointen – man skifter mellem at lære fra sig og tillære nyt.
Udover den direkte sparring medlemmerne imellem, vil man som medlem af Landdistrikternes Fællesråds landsbynetværk også få adgang til en række arrangementer faciliteret af Fællesrådet. Blandt andet en række webinarer om landdistriktsudvikling. Første webinar i rækken bliver afholdt den 28. marts og handler om, hvordan man får flere attraktive lejeboliger i sit lokalområde. Tilmeldingen til webinaret finder sted via følgende link.
Derudover indbydes netværkets medlemmer til en netværksdag, der afholdes i Middelfart den 31. maj. Programmet vil blive offentliggjort snarest, hvorefter tilmeldingen åbner.
Skal du være med?
Man tilmelder sig landsbynetværket ved at blive medlem af Facebook-gruppen Landsbynetværket, der kommer til at fungere som netværkets platform for sparring og videndeling. Det er også via Facebook-gruppen, at invitationer til kommende webinarer lanceres, samt tilmeldingen til netværksdagen i Middelfart foregår. Desuden kan interesserede finde alle relevante informationer om netværket på www.landdistrikterne.dk/landsbynetvaerk/.
Nøgleord
Kontakter
Eva ØstergaardKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:53850136eoe@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Vejafgift for lastbiler sender den største regning til yderområder1.6.2023 15:30:42 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd frygter, at den netop vedtaget vejafgift for lastbiler vil betyde færre arbejdspladser og i nogle tilfælde lukninger af virksomheder i landdistrikterne. Det vil trække Danmark mere skævt, mener formand Steffen Damsgaard.
Landdistrikter: Positivt med løft af særtilskudspulje i økonomiaftale, men der er behov for mere26.5.2023 11:11:52 CEST | Pressemeddelelse
Økonomien er fortsat stram i forhold til at imødekomme de stigende udgifter til bl.a. ældre og udsatte borgere i landdistrikterne, men det er positivt, at man hæver særtilskudspuljen til 734 mio. kr. Det er reaktionen fra Landdistrikternes Fællesråd ovenpå økonomiaftalen for 2024 mellem regeringen og kommunerne.
Skal din by løbe med titlen som Årets Landsby 2023?17.5.2023 12:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Send en ansøgning inden d. 14. juni kl. 12 for at komme i betragtning til Årets Landsby 2023. I år uddeles prisen under temaet ”En landsby, der står sammen gennem energikrisen.”
Bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd genvinder mandat12.5.2023 12:25:10 CEST | Pressemeddelelse
På generalforsamlingen den 12. maj i Skive blev alle de opstillede genvalgt til bestyrelsen i Landdistrikternes Fællesråd, som dermed tager hul på en ny bestyrelsessæson med et stærkt mandat i ryggen.
Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 203011.5.2023 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der skal være bedre balance mellem byrder og gevinster, når det gælder den grønne omstilling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der lancerer en grøn helhedsplan for de danske landdistrikter under navnet Green New Deal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum