Landdistrikternes Fællesråd indgår samarbejde med Boligsiden.dk
Landdistrikternes Fællesråd har indgået en aftale om et fremtidigt datasamarbejde med Boligsiden.dk for at sætte fokus på boligmarkedet uden for de største byer.

Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark er afgørende for at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser i landdistrikterne, der i de senere år har oplevet fraflytning og en lavere vækst end andre dele af landet. Boligøkonomiske forhold som prisudvikling og salgstid er derfor vigtige indikatorer for, om det går godt.
Landdistrikternes Fællesråd og Boligsiden.dk har på den baggrund indgået en aftale om et fremtidigt datasamarbejde. Boligsiden.dk ejes af ejendomsmæglere og kæder og får som den eneste boligside direkte indberetninger fra alle professionelle ejendomsformidlere. Landdistrikternes Fællesråd er den overordnede landdistriktsorganisation, der tæller en lang række landsdækkende organisationer, 47 kommuner og et større antal lokalsamfund rundt i hele landet.
- Vi har store forventninger til samarbejdet, der indebærer, at der kommer fornyet fokus på ejendomsmarkedet i landdistrikterne. Ejendomsudviklingen er et godt pejlemærke for, hvordan det går rundt omkring i landet, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Hos Boligsiden.dk er kommunikationsdirektør Birgit Daetz ligeledes glad for samarbejdet.
- På Boligsiden.dk interesserer vi os for boligmarkedets udvikling i hele Danmark, og med hjælp fra vores boligøkonomiske nøgletal kan vi være med til at belyse udviklingen i boligmarkedet i nogle af de egne, vi normalt ikke hører så meget om. Det arbejde glæder vi os meget til, siger Birgit Daetz.
I den kommende tid vil Landdistrikternes Fællesråd og Boligsiden.dk udgive analyser og pressemateriale, der belyser udviklingen uden for de største danske byer. Dette vil blandt andet gøre sig gældende i forbindelse med det netop udpegede Udvalg for levedygtige landsbyer, der blev nedsat af erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).
De kommende analyser vil blandt andet sætte fokus på betydningen af lokale dagligvarebutikker, områdefornyelsesmidler samt mobil- og bredbåndsdækning.
Samarbejdet muliggøre ligeledes, at Landdistrikternes Fællesråds medlemskommuner fra den 1. januar 2018 kan modtage månedlige indblik med aktuel og valid statistik og information om boligmarkedet i deres område.
Derudover vil samarbejdet munde ud i en årlig redegørelse med boligstatistik i landdistrikterne, som Landdistrikternes Fællesråds forventer at offentliggøre første gang i marts 2018 til rådets årsmøde.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk
Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden A/S, tlf. 21 21 02 84, mail bcd@boligsiden.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 54 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,7 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter om udligningsforhandlinger: »Det kunne have været værre«17.4.2018 12:13 | pressemeddelelse
Forhandlingerne om udligningssystemet har ikke resulteret i en aftale. DF og Socialdemokratiet vil ikke være med til regeringens udspil. Ingen udligningsaftale er bedre end en uretfærdig aftale med overkompensation til hovedstadskommunerne, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Så er det sidste chance: Skal din landsby være årets landsby?16.4.2018 16:46 | pressemeddelelse
Det er om at være klar ved tasterne og få den gode historie ned på skrift, hvis man skal være med i opløbet om at blive Årets Landsby 2018. Deadline er 30. april.
Nyt projekt vil gøre landsbyer til aktører i erhvervsfremme13.4.2018 08:00 | pressemeddelelse
Landsbyernes egen evne til at organisere og skabe erhvervsudvikling er omdrejningspunktet i nyt projektsamarbejde mellem Landdistrikternes Fællesråd og Københavns Universitet.
Kolding med i Landdistrikternes Fællesråd11.4.2018 12:00 | pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået sit kommunale medlem nummer 54 i Kolding Kommune, der nu er blevet medlem af organisationen.
Ny rapport: Flere landsbyer kan blive levedygtige9.4.2018 12:00 | pressemeddelelse
En tættere dialog mellem kommune og lokalsamfund, bedre digital infrastruktur, flere midler til landsbyfornyelse og en udvidelse af BoligJobordningen er blandt de 17 anbefalinger, Udvalget for levedygtige landsbyer mener, skal bidrage til at understøtte og styrke udviklingen af de danske landsbyer.
Medlemmerne får ordet: »Uddannelse er vigtigt for provinsen, for det skaber en fødekæde i det lokale liv«6.4.2018 15:00 | pressemeddelelse
Uddannelse er en nøgle i landdistriktsudvikling, mener Guldborgsund Kommune. Studerende betyder ikke alene kvalificeret arbejdskraft til erhvervslivet og deltagere i kultur-og fritidslivet, måske bliver de hængende og skaber familie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum