Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd aflyser og udsætter arrangementer

Del
For at inddæmme smitterisikoen ved coronavirus (COVID-19) aflyser og udsætter Landdistrikternes Fællesråd en række arrangementer, herunder årsmøde 2020.

Landdistrikternes Fællesråd følger situationen vedr. COVID-19 meget tæt og er løbende i kontakt med de nationale sundhedsmyndigheder herom. 

På baggrund af de seneste meldinger fra regeringen om COVID-19 har fællesrådet besluttet at aflyse og udsætte en række arrangementer, herunder årsmøde 2020. 

Landdistrikternes Fællesråds årsmøde skulle have været afholdt den 30. april 2020 i Spøttrup Kulturhal i Skive Kommune forud for Skivemødet, der er et folkemøde med fokus på et Danmark i balance. Årsmødet danner ramme for drøftelser af aktuelle landdistriktspolitiske temaer og afholdelse af fællesrådets generalforsamling. Generalforsamlingen er Landdistrikternes Fællesråds øverste myndighed.

Der er en række formelle procedurer omkring generalforsamlingen, som skal gennemføres. Landdistrikternes Fællesråds bestyrelses har ekstraordinært besluttet, at der afholdes en generalforsamling den 26. juni 2020. Fællesrådets delegerede vil få direkte information herom. 

Retningslinjerne fra regeringen vil desuden få betydning for en række andre møder og konferencer. Medlemmerne får direkte besked herom. Samtidig vil de ansatte i Landdistrikternes Fællesråds sekretariat arbejde hjemmefra.  

For generelle spørgsmål vedr. COVID-19 henvises medlemskommunerne til KL's Coronasekretariat, som kan træffes via mailadressen corona@kl.dk og hotlinen 3370 3938.

Lokalråd, borgerforeninger og lignende henvises til deres respektive kommuner for eventuelle spørgsmål. 

Borgerne opfordres desuden til at holde sig orienteret på de nationale myndigheders fælles informationsside www.coronasmitte.dk, der løbende opdateres med seneste nyt og giver svar på de fleste spørgsmål om coronavirus.

Nøgleord

Kontakter

Grethe Saabye, sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 40 89 44 76, mail: gsa@landdistrikterne.dk

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye