Landdistrikternes Fællesråd aflyser og udsætter arrangementer
13.3.2020 17:44:18 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd følger situationen vedr. COVID-19 meget tæt og er løbende i kontakt med de nationale sundhedsmyndigheder herom.
På baggrund af de seneste meldinger fra regeringen om COVID-19 har fællesrådet besluttet at aflyse og udsætte en række arrangementer, herunder årsmøde 2020.
Landdistrikternes Fællesråds årsmøde skulle have været afholdt den 30. april 2020 i Spøttrup Kulturhal i Skive Kommune forud for Skivemødet, der er et folkemøde med fokus på et Danmark i balance. Årsmødet danner ramme for drøftelser af aktuelle landdistriktspolitiske temaer og afholdelse af fællesrådets generalforsamling. Generalforsamlingen er Landdistrikternes Fællesråds øverste myndighed.
Der er en række formelle procedurer omkring generalforsamlingen, som skal gennemføres. Landdistrikternes Fællesråds bestyrelses har ekstraordinært besluttet, at der afholdes en generalforsamling den 26. juni 2020. Fællesrådets delegerede vil få direkte information herom.
Retningslinjerne fra regeringen vil desuden få betydning for en række andre møder og konferencer. Medlemmerne får direkte besked herom. Samtidig vil de ansatte i Landdistrikternes Fællesråds sekretariat arbejde hjemmefra.
For generelle spørgsmål vedr. COVID-19 henvises medlemskommunerne til KL's Coronasekretariat, som kan træffes via mailadressen corona@kl.dk og hotlinen 3370 3938.
Lokalråd, borgerforeninger og lignende henvises til deres respektive kommuner for eventuelle spørgsmål.
Borgerne opfordres desuden til at holde sig orienteret på de nationale myndigheders fælles informationsside www.coronasmitte.dk, der løbende opdateres med seneste nyt og giver svar på de fleste spørgsmål om coronavirus.
Nøgleord
Kontakter
Grethe Saabye, sekretariatschef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 40 89 44 76, mail: gsa@landdistrikterne.dk
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum