Landdistrikterne ønsker genåbning af gågadens butikker og mulighed for mere åbning i kommuner med lav smitte
23.2.2021 22:39:51 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Sort ser det ud, hvis man drømmer om driftige dagligvarebutikker, tøj- og skobutikker, isenkræmmere og specialvarebutikker i landdistrikterne. Mange små handelsbyer er i fare for gabende tomme butiksvinduer og helt øde stræder som følge af den nuværende nedlukning.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser bekymret på den langvarige nationale nedlukning under COVID-19:
- Samlingspunktet for de mindre byer i landdistrikterne er truet på deres eksistens, nu hvor konkursen puster de fleste erhvervsdrivende og butiksindehavere i nakken. Det har store konsekvenser at lade den nationale genåbning vente på sig - og det kan få endnu større konsekvenser. Det handler nemlig også om små handelsbyer, som risikerer enden på et ellers velfungerende butiksliv. I sidste ende vil konkurserne gå ud over bosætning i mange mindre byer, vurderer formanden.
Den såkaldte indsatsgruppe for håndtering af COVID-10 har regnet på Danmarks udsigter til genåbningen og rapporten blev fremlagt mandag. Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, ser positivt på konklusionerne, som han håber, vil give mærkbar genåbning, hvor det er muligt:
- Der er svag optimisme at spore på landets vegne. I konklusionerne gemmer der sig nogle tendenser, som jeg håber, regeringen vil tage bestik af ved restriktionernes udløb, fortæller formanden og fortsætter:
- Vi kigger ind i en betragtelig risiko for butiksdød og konkurser mange steder, og derfor , taget ekspertgruppens rapport i betragtning, mener jeg, at det er forsvarligt at lade butikker åbne med restriktioner. Butikslivet har haft tid til at arbejde med restriktionerne, så enhver kunde i butikken kan føle sig sikker, ligesom man kan anvende timeslots- eller adgangsbegrænsning for yderligere at dæmme ned for smitterisikoen. Det synes ikke farligere at genåbne de små butikker, end at man aktuelt samles i store hypermarkeder, som sælger alle varetyper, siger Steffen Damsgaard.
Ekspertgruppen er blandt andet kommet frem til, at det ikke er sundhedsmæssigt uforsvarligt at lade udvalgsvarebutikker åbne med de anbefalende restriktioner, samt at lade de regionale forskelle udløse en tidligere genåbning for afgangselever i Nordjylland, Vestjylland og Bornholm. Ekspertgruppen skriver ligeledes, at anbefalingerne kommer med forbehold for akut kommunal nedlukning, hvis smitteudviklingen tilsiger det - som det eksempelvis er sket i Ishøj og Kolding kommuner, hvor institutioner har måttet lukke ned på grund af kraftigt forhøjet smittetal.
Dét greb håber formanden ditto kan gælde, hvis situationen lokalt viser sig mere gunstig end forventet:
- Vi er på et afgørende niveau lige nu, hvor al forsvarlig genåbning tæller. Kan det lade sig gøre, med rimelighed og forsvarlighed naturligvis, så bør man kigge på muligheden – ikke kun regionalt, men også i mindre kommune-klynger - for at genåbne. Det vil betyde, at ud over en generel åbning af butikslivet i hele landet med restriktioner, vil man i landsdele eller eksempelvis i klynger af tre-fire kommuner med lavt smittetryk, kunne åbne en anelse mere ved eksempelvis at tillade flere kunder i butikkerne, end i områder med højere smittetryk, lyder det fra Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen HøjKommunikations- og pressekonsulent
Tlf:53850124cdh@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
