Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne får ny sekretariatschef

Del

Landdistrikternes Fællesråd har ansat Allan Andersen som ny sekretariatschef.

Der er nu sat navn på stillingen som chef for Landdistrikternes Fællesråds sekretariat i Egtved. Det bliver den 50-årige Allan Andersen, som kommer fra en stilling i Dansk Transport og Logistik, hvor han har siddet som kontorchef i de seneste tre år. Han kender dog Landdistrikternes Fællesråd ganske godt, da han har beskæftiget sig indgående med landdistriktsudvikling i flere år.  

Allan Andersen overtager jobbet efter den mangeårige sekretariatschef Kirsten Bruun, som har valgt at træde et skridt tilbage og fortsætte som seniorkonsulent i organisationen.

Formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, begrunder valget af ny sekretariatschef således: "Allan Andersen har en både stor og bred ledelseserfaring, mange relevante organisatoriske kompetencer, et indgående kendskab til landdistrikternes udfordringer og ikke mindst et brændende engagement. Vi har i bestyrelsen fuld tillid til, at Allan Andersen kan viderudvikle organisationen, og sikre at vores 2020-strategi bliver implementeret".

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation etableret i 1998. Organisationen tæller 40 danske land- og yderkommuner, flere virksomheder og landsdækkende organisationer samt en lang række landsbyer. 

Nøgleord

Kontakter

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum