Landdistrikter: Vigtige signaler om decentralisering i statsministerens nytårstale

Næsten hver anden dansker bor uden for de større byer. Alligevel er mulighederne blevet mere skævt fordelt. Og det kan vi ændre – hvis vi vil. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen bl.a. i sin nytårstale. 

Talen får ros med på vejen af Landdistrikternes Fællesråds formand Steffen Damsgaard, der deler statsministerens ønske om decentralisering af offentlige og private servicefunktioner. 

- Jeg synes i den grad, at statsministeren i nytårstalen kom med en erkendelse af, at vi mangler nærhed og balance i vores land. Samtidig kom hun med en række vigtige signaler om at styrke sammenhængskraften på tværs af landet og sætte gang i en reel decentralisering i forhold til fx politi, uddannelser og sundhedsvæsen, siger han og fortsætter: 

- Der er i mange år sket en skævvridning og centralisering i Danmark. Skoler er lukket, sygehuse er samlet og politistationer er rykket længere væk fra de mindre byer. Udviklingen er kun gået i én retning, og det er mod en tendens til at samle flest offentlige og private servicefunktioner i og omkring de største byer og centre.

Damsgaard anerkender at politiforliget, som blev indgået af en bred kreds af Folketingets partier i december, vil bidrage til at bringe trygheden tilbage til nogle dele af landet, men han mener at der skal mere til. 

- 00’ernes centraliseringsreformer accelererede den urbanisering, vi har været vidne til igennem en årrække. Nu blæser vinden dog også den anden vej. Flere har et ønske om at flytte ud af storbyen, hvis der er et job at få og en god, borgernær kernevelfærd tæt på, siger Steffen Damsgaard.  

I Socialdemokratiets nærhedsudspil fra 2018 foreslog partiet 18 konkrete initiativer, der skulle bringe nærheden tilbage. Det var bl.a. i forhold til uddannelser, sundhed, tryghed og lokaludvikling.  

Håber at regeringen sætter handling bag ordene 

Hos Landdistrikternes Fællesråd husker formand Steffen Damsgaard godt det socialdemokratiske udspil, og han håber, at nytårstalen vil booste regeringens indsats på området. 

- Vækst, udvikling og nærhed i hele Danmark. Det er et ønske, vi deler med regeringen - og i øvrigt med hovedparten af Folketingets partier. Derfor kan det ikke gå hurtigt nok, hvis vi skal skabe gode muligheder for at kunne bo, leve, arbejde og uddanne sig, uanset hvor i landet man har sit udgangspunkt, siger Steffen Damsgaard. 

Han håber dog ikke, at regeringen alene vil fokusere på offentlige servicefunktioner, men også komme med bud på, hvordan eksisterende arbejdspladser fastholdes og ny erhvervsudvikling skabes ovenpå coronakrisen.

- Kriser rammer historisk hårdere på landet end i byerne, og det skal vi forhindre denne gang. For at gøre arbejdet bedst og mest effektivt er det oplagt at samle en bred kreds af aktører i et særligt vækstteam for landdistrikter. Dermed kan man gennem en målrettet og koordineret indsats og betydelige investeringer sikre vækst og beskæftigelse på landet.

Sammen med Landbrug & Fødevarer fremsatte Landdistrikternes Fællesråd tilbage i juni 2020 forslaget om at nedsætte et vækstteam i det fælles udspil 'Genstart hele Danmark'. En bred kreds af erhvervsorganisationer støtter forslaget, bl.a. Dansk Industri, Danske Rederier, Dansk Energi, HORESTA og De Samvirkende Købmænd.

Glem ikke den nære, lokale landdistriktsudsvikling 

Ud over overordnede og strukterelle reformer, som statsministeren nævner i sin nytårstale, slog hun også fast, at regeringen vil arbejde for 'velfungerende små bysamfund' og 'levende landdistrikter'. 

Steffen Damsgaard håber, at det betyder, at man fortsat vil styrke de puljer, der understøtter den lokale landdistriktsudvikling samtidig med, at man tænker nyt, fx ved at etablere en frilandsbyordning. 

- Desværre oplever vi alt for ofte, at nytænkende og eksperimenterende idéer bremses af eksisterende systemer samt af regel- og lovværk, før de når at skabe erhvervs- og boligudvikling. Det vil vi forsøge at ændre ved at skabe en frilandsbyordning, som vi håber, at regeringen vil bakke op om. 

Kernen i forslaget er, at ti landsbyer og småøer gennem en frilandsbyordning får mulighed for at afprøve deres egne projekter, som ellers er begrænset af lovgivning og administration, og derved lade de stærke lokale civilsamfund demonstrere nye veje. Forslaget blev præsenteret sammen med Københavns Universitet og Sammenslutningen af Danske Småøer i oktober.