Landdistrikter: Venstres boligspil er en velkommen håndsrækning til førstegangskøbere i landdistrikterne
9.8.2022 07:55:23 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Venstre præsenterer i sit boligudspil et forslag om at indføre en boligopsparingskonto til førstegangskøbere. Boligopsparingen skal være fradragsberettiget og kan derfor give et par 20.000 kr. årligt og i alt 100.000 kr. over fem år ved indbetaling af de maksimale 500.000 kr.
- 100.000 kr. ekstra i udbetaling er mange penge for et ungt par, som drømmer om en bolig i landdistrikterne. Her rækker pengene lidt længere, end de gør i de store byer, og 100.000 kr. vil derfor have en udslagsgivende betydning for, hvilket hus, man kan få lov at købe, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, og tilføjer:
- Desuden møder vi i Landdistrikternes Fællesråd fortsat eksempler på boligsøgende i landdistrikterne, hvor pengeinstituttet kræver en noget højere egenfinansiering end de normale 5 %. Her vil et økonomisk tilskud gennem en boligopsparingskonto også være en fordel for især førstegangskøbere, som ikke har en friværdi fra et tidligere hussalg med i baglommen.
Desuden er Landdistrikternes Fællesråd positive over for, at Venstre vil gøre det muligt at opdele tidligere stuehuse til dobbelthuse eller lejligheder samt gøre nedlagte landbrugsejendomme beboelige.
- Vi har i Fællesrådet længe problematiseret udfordringerne ved at skabe flere boliger i eksisterende bygningsmasse i landzonerne. Blandt andet på grund af planloven, som begrænser mulighederne for at lave væsentlige om- eller tilbygninger af eksisterende bygningsmasse. Jeg er derfor meget glad for at se, at udspillet har ambitioner om at fjerne dette benspænd, siger Steffen Damsgaard.
Også muligheden for at bygge en nabobolig ved siden af en eksisterende bolig er et skridt i den rigtige retning i forhold til udvikling i landzonerne og muligheden for at omplacere boliger i det åbne land. Derudover håber Landdistrikternes Fællesråd, at mindre strenge energikrav ved etablering af tiny houses kan få flere til at turde gå i gang med at etablere bo- og levefællesskaber på landet. Endelig indeholder udspillet også et forslag om, at boliger til under 1 mio. kr. skal fritages for den faste del af tinglysningsafgiften på 1750 kr.
Nøgleord
Kontakter
Nikoline Jakobsen, politisk konsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf.: 53 85 01 25, mail: nik@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
Hvor ligger Årets Landsby 2026?22.4.2026 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid, hvor meget af hverdagen foregår bag skærmen, sættes der nu fokus på de nære relationer, lige uden for døren. Jagten på Årets Landsby 2026 er skudt i gang – og i år er temaet “Tryghed og trivsel i det nære”.
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd styrker samarbejdet om et land i balance20.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skivemødet og Landdistrikternes Fællesråd sætter i år et endnu tydeligere fokus på de store nationale spørgsmål om landdistrikter, bosætning, velfærd, erhvervsudvikling og balancen mellem land og by. Det sker gennem et styrket samarbejde om en række nye programpunkter på Skivemødet 2026.
Landdistrikter: Vælgerne ønsker fokus på et Danmark i geografisk balance25.3.2026 17:13:15 CET | Pressemeddelelse
Valgkampen har tydeligt vist, at kløften mellem land- og yderområder og byerne har vokset sig for stor. Befolkningen i landdistrikterne har sat kryds ved partier, som ønsker et land i bedre geografisk balance. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en langsigtet plan for et Danmark i bedre geografisk balance.
Ros til markant landdistriktsudspil fra Danmarksdemokraterne17.3.2026 12:43:20 CET | Pressemeddelelse
Danmarksdemokraterne lægger i et nyt landdistriktsudspil op til markante investeringer og strukturelle ændringer på tværs af politikområder for at styrke udviklingen uden for de største byer. Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum