Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Vækstplan kan sikre land i balance

Del

I næste uge præsenterer regeringen over 100 tiltag, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen vil øge velstanden med 2,5 milliarder kroner. Landdistrikternes Fællesråd er meget positive over for statsministerens udmelding, og håber at regeringens kommende vækstplan kan bidrage til at skabe et Danmark i balance.

Der skal skabes vækst i hele Danmark, og ikke udelukkende i København og Østjylland. Det slår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast i sin åbningstale lørdag i Herning Kongrescenter. 

Og den melding vækker stor glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, som tæller 40 danske land- og yderkommuner. 

- Vi er meget positive over for statsministerens udmelding, og vi håber, at regeringens kommende vækstplan kan bidrage til at skabe vækst og udvikling i hele landet. Hvis alle de forskellige politiske initiativer bliver realiseret er vi sikre på, at det vil være med til at skabe et Danmark i bedre balance, udtaler formand Steffen Damsgaard. 

Planen indeholder ifølge Venstre langt over 100 initiativer som, hvis det alle bliver gennemført, vil øge velstanden med 2,5 milliarder i de kommende år. De mange initiativer falder inden for fem overordnede indsatsområder.

Regeringen vil blandt andet forbedre rammerne for landbrugs- og fødevareerhvervet. Den vil have bedre vilkår for produktion og investeringer, og den vil liberalisere planloven samt give bedre lokale udviklingsmuligheder. 

Det er sød musik i ørene hos formanden for Landdistrikternes Fællesråd: 

- Uden at vi kender til det konkrete indhold af planen endnu, så tyder det på, at regeringen har lyttet til os i Landdistrikternes Fællesråd. De nævnte fokusområder passer som fod i hose i forhold til den fempunkts-plan, vi fremlagde sammen med vores 40 medlemskommuner tilbage i september. Det er vi meget tilfredse med, afslutter han. 

Kontakter

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum