Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter støtter forslag om bonus til læger

Del

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen foreslår, at læger i blandt andet landdistrikter skal have højere honorar end læger andre steder i landet. Landdistrikternes Fællesråd støtter forslaget.

Der mangler praktiserende læger i landdistrikterne, og i løbet af de senere år er udfordringen med lægemangel kun blevet større. Det bekymrer Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd. Han mener derfor, at det giver god mening at give bonus til læger, der tager job i landets yderområder.

- Vi har en stor udfordring med lægemangel flere steder i landdistrikterne. Derfor er det afgørende, at der kommer tiltag, som kan sikre bedre lægedækning uden for de største byer og dermed understøtte et sammenhængende sundhedsvæsen, siger Steffen Damsgaard.

Han bakker op om dagens udmelding fra Socialdemokratiets formand, der foreslår, at læger på landet skal have højere honorar mod at praktiserende læger i eftertragtede områder går ned i løn. 

- Det er et rigtig godt forslag at differentiere basishonoraret for de praktiserende læger, så flere læger vælger en praksis uden for de største byer, siger han.

Damsgaard understreger, at der generelt er en højere gennemsnitsalder i landdistrikterne end i resten af landet, hvorfor det giver god mening at prioritere landområderne. 

Og det er vigtigt, at det er nu, indsatsen for alvor sættes ind, mener Steffen Damsgaard.

- Vi står over for store udfordringer, fordi mange læger er på vej på pension. Det vil blive tydeligere de kommende år, så det er vigtigt, at der bliver gjort noget nu, siger han.

Forslaget fra Socialdemokratiet kan dog ikke stå alene, mener Landdistrikternes Fællesråd. Der skal stadig laves flere tiltag for at sikre en bedre lægedækning. Af andre vigtige elementer kan nævnes, at uddanne flere læger ved at øge antallet af medicinstuderende uden for hovedstadsområdet f.eks. i Aalborg. Man kan også arbejde videre med en model for læger, der er ansatte i lægepraksisser, som ejes af regionerne, så man som læge ikke behøver købe sig ind i en lægepraksis.

Nøgleord

Kontakter

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum