Landdistrikter: Statslig opgave at rive huse ned
Istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i land- og yderområderne, er onsdag på dagsordenen i Folketinget, hvor Udvalget for Landdistrikter og Øer afholder en høring om emnet.
Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer en lang række land-, yder- og mellemkommuner rundt i hele landet, mener formand Steffen Damsgaard, at den statslige nedrivningspulje for at fjerne faldefærdige rønner og lignende er vigtig.
- Hvis vi vil skabe bedre forudsætninger for at bo og leve i alle dele af Danmark, skal vi også sikre en nedrivningspulje, der kan hjælpe kommunerne med at fjerne faldefærdige huse og andre bygninger, siger han og tilføjer, at faldefærdige huse kan gøre det svært for de mindre lokalsamfund at tiltrække nye tilflyttere.
En rapport fra KORA viste tidligere på året, at antallet af tomme huse er vokset med 50 % på 15 år i landsogne langt væk fra de større byer. I nogle landområder står mere end hvert fjerde hus tomt, og rigtig mange af dem er klar til at blive revet ned.
Det billede bliver bekræftet af landets borgmestre. I en rundspørge til 31 landkommuner, som Landdistrikternes Fællesråd tidligere har udført, erklærer samtlige borgmestre sig således enige i, at nedrivningspuljen spiller en afgørende rolle for at kunne udvikle og forbedre landdistrikterne. Kun to ud af de 31 kommuner mener, at de kan klare sig med færre midler, og 13 kommuner angiver et behov for flere eller markant flere midler.
- Det bekræfter os i, at der ikke er sat nok midler af. Der er simpelthen behov for en meget større indsats, end det, der er lagt op til i de kommende år, siger formand Steffen Damsgaard.
Socialdemokratiet forstår landdistrikternes bekymring og undrer sig over ministerens udtalelser.
- Faldefærdige rønner, der skæmmer i landskabet, er et stort og stigende problem. Det er først og fremmest et problem, fordi de gør det svært at fastholde og ikke mindst tiltrække nye borgere til landdistrikterne, siger Socialdemokratiets landdistrikts- og øordfører Magnus Heunicke og fortsætter:
- Derfor er den statslige nedrivningspulje et vigtigt værktøj i vores landdistrikter og i bestræbelserne på at sikre en bedre balance mellem land og by. Jeg bliver derfor bekymret, når den ansvarlige minister på området mener, at nedrivning af faldefærdige huse ikke bør være en opgave for staten. Vores landdistriktskommuner har i forvejen en presset økonomi og kan derfor ikke holde hele regningen, hvis vi skal gøre noget ved de tusindvis nedrivningsklare boliger, der findes i primært landdistrikterne.
Til onsdagens høring skal politikerne diskutere omfanget og udviklingen i antallet af nedrivningsparate huse. I den forbindelse skal de tale om kommunernes problemer og udfordringer med tomme huse og deres behov for nedrivningspuljen. Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard deltager i høringen og indleder debatten med et kort indlæg med refleksioner på høringens oplæg og fællesrådet syn på nedrivningspuljen.
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, politisk chef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail nja@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum