Landdistrikter står sammen til Folkemødet
Der bliver sat spot på udviklingen i de danske landdistrikter i næste uge, når Folkemødet på Bornholm løber af stablen.
Det er Sønderborg, Vordingborg, Lolland, Guldborgsund, Langeland, Odsherred og Nordfyns kommuner samt Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, der er gået sammen med Landdistrikternes Fællesråd om et fælles telt til Danmarks politiske festival, som sidste år trak flere gæster end nogensinde før til Allinge. I gennemsnit besøgte 25.000 mennesker Folkemødet om dagen.
Folkemødet er en unik platform med åbne debatter, hvor politikere møder borgere, erhvervsfolk og organisationer under uformelle former på Bornholm. Et af Folkemødets formål er at skabe rammerne for at demokratiet udvikles, efter inspiration fra den svenske Almedalsveckan.
Landdistrikternes Fællesskab, som teltet hedder, kommer til at ligge på plads A46 på "Den Lille Cirkusplads" i Danchells Anlæg, kun et stenkast fra hovedscenen. Her kan de besøgende blandt andet møde borgmestre, organisationsfolk og medlemmer af Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.
Hos Landdistrikternes Fællesråd er formand Steffen Damsgaard positiv over samarbejdet i forbindelse med Folkemødet.
- Det glæder mig, at en række af vores medlemskommuner og Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer, sammen med Landdistrikternes Fællesråd, vil sætte landdistrikterne på dagsordenen i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Jeg er overbevist om, at det vil skabe øget opmærksomhed om vores fælles arbejde for at sikre vækst og udvikling i landdistrikterne, siger han.
Han forklarer, at Folkemødet er et must-go for alle, der gerne vil påvirke den politiske dagsorden.
- Vi lægger ikke skjul på, at vi prioriterer Folkemødet højt. Vi understreger vores tætte samarbejde med medlemmerne og Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer. Det er en unik platform for at sætte fokus på landdistrikterne og samtidig debattere med folketingspolitikere, borgmestre, organisationsfolk og ikke mindst den danske befolkning, siger Steffen Damsgaard.
Teltet skal i løbet af ugen danne ramme for oplysning og debat om blandt andet udflytning af statslige arbejdspladser, vækst og udvikling i hele Danmark og iværksætteri uden for de største byer.
Borgmestre mødes til topmøde på Bornholm
Er vi på vej mod et Danmark i bedre balance eller er der for meget snak og for lidt handling? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive sat på dagsordenen, når en række borgmestre og formanden for Landdistrikternes Fællesråd mødes til borgmestertopmøde til Folkemødet på Bornholm.
Debatten vil tage udgangspunkt i temaer som tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft; iværksætteri, uddannelse og udflytning af statslige arbejdspladser.
Debatten afholdes torsdag d. 15. juni, kl. 15:00 - 16:00 i Landdistrikternes Fællesskab (A46).
Følg med på SoMe
Landdistrikternes Fællesråd rapporterer hvert år fra Folkemødet på Twitter med brugeren @LDFdk. Her får du seneste LIVE dækning, praktiske informationer om arrangementer i teltet, debatter mv. Vi bruger derudover hashtagget #dkprovins i forbindelse med dette års folkemøde. På Instagram vil vi løbende dele billeder fra Folkemødet. Følg os for at opleve stemningen eller del selv dine billeder med #dkprovins.
Programmet for arrangementerne i teltet kan findes her
Nøgleord
Kontakter
Noa Jankovic, funktionsleder, presse- og politisk afdeling, Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk
Billeder
Links
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
Nye sundhedsfællesskaber på vej i landsbyer over hele landet27.2.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asaa, Nørager, Nysted, Bisserup, landsbylaugene Broagerland og Bagenkop. Her vil borgere i de kommende to år sætte ekstra fokus på sundheden og hjælpe flere ind i lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum