Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Stærkt frikommune-forslag fra regeringen

Del
Syv danske kommuner skal have fuldstændig frihed på enten folkeskole-, dagtilbud- eller ældreområdet. Sådan lyder forslaget fra statsminister Mette Frederiksen (S) i hendes tale under Folketingets åbning.

- Vi behøver ikke lovgive om alt mellem himmel og jord. Sådan lød bemærkningen fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun under sin tale til Folketingets åbning lancerede et nyt forslag: Syv danske kommuner får fuldstændig frihed på enten folkeskole-, dagtilbud- eller ældreområdet, hvormed alle regler som minimumstimetal, elevplaner, klasselofter og nationale test kan sløjfes.

Og det er et rigtig spændende forslag, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.

- Efter årtier med centralisering og stigende bureaukrati er det et spændende og forfriskende forslag at sætte en række kommuner helt fri fra det gældende regel- og lovværk. Der har været frikommuneforsøg tidligere, men vi har en forventning om, at frihedsgraden er større end tidligere forsøg. Fem ud af de syv kommuner er medlem af Landdistrikternes Fællesråd, og jeg kan kun forestille mig, at de kommer til at inddrage de udfordringer, landdistrikterne møder på alle de tre udvalgte velfærdsområder, siger han.

Alligevel savner formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at forslaget rykker endnu tættere ind i det helt lokale niveau.

- Idéen om at sætte et helt politikområde fri er noget, der også kunne give mening på det helt nære landsbyniveau. Det er her, der for alvor er brug for at bringe nærheden tilbage, så alle danskere i hele Danmark oplever, at sammenhængkraften bliver styrket, ikke svækket, i årene, der kommer. Et andet politikområde, som det kunne give rigtig god mening at sætte fri, er planområdet.

De syv kommuner, som indgår i regeringens forslag, er Helsingør, Rebild, Viborg, Middelfart, Holbæk, Langeland og Esbjerg kommuner.

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk

Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye