Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter ser frem til international maritim konference

Del
European Maritime Day kommer til Fyn i 2024. Det vækker glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, Danske Rederier og ikke mindst Svendborg Kommune.
Stor maritim konference kommer til Svendborg. Foto: Mads Claus Rasmussen
Stor maritim konference kommer til Svendborg. Foto: Mads Claus Rasmussen

EU’s ministerråd havde Svendborg på dagsordenen på deres møde for nylig. Ministerrådet vedtog, at Svendborg bliver vært for konferencen, European Maritime Day, i 2024.

Det er første gang, konferencen afholdes i Danmark. Svendborg bliver omdrejningspunktet for de omkring 1000 deltagere, der forventes at deltage i konferencen og de mange workshops, som er en del af hele arrangementet. Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. 

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer 47 kommuner rundt i hele landet, glæder man sig over, at konferencen kommer til Danmark.

- Jeg er glad for, at Svendborg Kommune bliver vært for den internationale maritime konference, European Maritime Day, når den kommer til Danmark i 2024. Det er et stærkt signal, at konferencen, der tidligere er blevet afholdt i metropoler som Bruxelles og Rom, holdes i en mindre kommune uden for hovedstaden, hvor man i den grad har en unik styrkeposition på det maritime område, siger formand Steffen Damsgaard. 

Også Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier, håber, at konferencen vil sætte fokus på erhvervets betydning. 

- Vi er glade for, at konferencen bliver lagt i Danmark. Vi er en stor søfartsnation, hvor rederierhvervet har betydning i alle dele af landet lige fra storbyen til vandkanten. Netop yderområderne har mange maritime klynger. Derfor er det også glædeligt, at de har valgt Svendborg, som jo netop er en stor søfartskommune, siger hun. 

Formålet med konferencen er, at sætte fokus på vigtigheden af maritim økonomisk aktivitet. Og samtidig giver konferencen deltagerne mulighed for at profilere aktiviteter og tiltag samt diskutere fælles muligheder og udfordringer inden for sektoren

Det maritime fylder meget i Svendborg, og borgmester Lars Erik Hornemann er meget tilfreds med, at byen bliver hjemsted for den internationale konference.

- Netop med vores maritime historie og vores nuværende satsning på hele det maritime felt, er det et cadeau, at vi er blevet valgt, siger han og fortsætter:

- Vi har haft et godt og tæt samarbejde med en lang række samarbejdspartner, der alle har vist stor interesse for at yde en indsats på hver deres felt. Det vil jer gerne anerkende og takke for, siger borgmesteren, og nævner Fyns Maritime Klynge, Center for Maritim Teknologi på SDU, Simac, Maskinmestrenes Forening og Inspiring Denmark som nogle af samarbejdspartnerne. 

I år finder konferencen, European Maritime Day, sted i den engelske by Pool, mens Burgas i Bulgarien skal været vært i 2018. Blandt de tidligere værtsbyer har været Bruxelles, Rom, Athen og Turku i Finland.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, funktionsleder, presse- og politisk afdeling, Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Stor maritim konference kommer til Svendborg. Foto: Mads Claus Rasmussen
Stor maritim konference kommer til Svendborg. Foto: Mads Claus Rasmussen
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye