Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Landdistrikter scorer næsten hele bredbåndspuljen

Del
Landdistrikterne står som vinderne af dette års bredbåndspulje. Det er især landkommuner i Region Midtjylland og Region Sjælland, som gør et stort indhug i puljen.
Grafik: EFKM
Grafik: EFKM

Julen falder tidligt i år, og der er gaver på vej til data-hungrende danskere på de 4.602 adresser, der inden længe kan se frem til lynhurtigt bredbånd. 110 mio. kr. fra bredbåndspuljen i 2018 bliver fordelt på 91 projekter, der især får sjællændere og midtjyder med på den digitale motorvej.

De 4.602 adresser, der har fået støtte, er fordelt på 4.521 i landzone, 15 i byzone og 66 i sommerhusområder.

”Et Danmark i balance er en vigtig prioritet for regeringen. Derfor målrettede vi i sommer puljen mere mod tyndt befolkede områder, og det ser klart ud til at have virket. Over 98 pct. af adresserne ligger nu i landzone. Det gør mig rigtig glad, at det især er borgere, hvor der er langt mellem husene, som vil modtage penge fra bredbåndspuljen,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Retter op på mange års skævvridning

Region Sjælland har historisk set haft den dårligste dækning med hurtigt bredbånd (100/30 Mbit/s). Dækningen lå i 2017 på 79 pct. mod fx 94 pct. i Region Syddanmark, for 100/30 Mbit/s. I år er der kommet mange ansøgninger fra projekter i Region Sjælland, som har fået tilsvarende mange tilsagn om støtte, og dermed bliver der rettet lidt op på skævvridningen mellem regionerne.

”Rundt om i landet har der været bredbåndshuller, og derfor glæder det mig også, at især sjællænderne har søgt midler. Det er her, at udbredelsen af hurtigt bredbånd er dårligst. Så man kan virkelig sige, at bredbåndspuljen kommer til at gøre gavn, hvor der er brug for den,” siger Lars Chr. Lilleholt (V).

Fakta

  • Energistyrelsen modtog 137 ansøgninger om tilskud. Ansøgningerne omfattede ca. 6.000 adresser, og der blev i alt ansøgt om tilskud for ca. 150 mio. kr.
  • Efter gennemgang af ansøgningerne var der 130 fuldstændige ansøgninger tilbage. De syv øvrige ansøgninger er enten trukket tilbage under sagsbehandlingen eller afvist af Energistyrelsen, da de ikke lever op til de krav, der gælder for puljen.
  • Der er givet tilsagn om tilskud til 91 projekter. Tilskuddet til de 91 projekter vil give hurtigt bredbånd til 4.602 adresser fordelt på 39 kommuner rundt om i landet. Det gennemsnitlige tilskud er 23.593 kr. pr. adresse.
  • Projekterne inkluderer 2.745 boliger, 137 sommerhuse, 35 virksomheder samt 1.674 adresser, hvor der både er en bolig og en virksomhed.

Fordeling på Regioner:

Region                        

Adresser                 

Tilskud                       

Gennemsnit                   

Hovedstaden

387

4.494.057

11.613

Midtjylland

1.188

36.953.391

31.106

Nordjylland

345

11.088.911

32.142

Sjælland

1.756

39.346.347

22.407

Syddanmark

926

16.690.750

18.025

I alt

4.602

108.573.456

23.593

Note: To af projekterne fordeler sig over to forskellige regioner. I det ene projekt ligger 11 pct. af adresserne i Region Syddanmark, mens 89 pct. ligger i Region Midtjylland. Dette projekt er i tabellen talt med under region Midtjylland. I et andet projekt ligger 2 pct. af adresserne i Region Midtjylland, mens 98 pct. ligger i Region Syddanmark. Dette projekt er i tabellen talt med under Region Syddanmark.

Ud over de 91 projekter, som har modtaget tilsagn om fuldt tilskud, gives der i 2018 tilsagn fra bredbåndspuljen om delvist tilskud til en enkelt ansøgning.

Danmarkskort med information om de projekter, der har fået støtte 

Kontakter

Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk

Billeder

Grafik: EFKM
Grafik: EFKM
Download
Foto Colourbox
Foto Colourbox
Download

Vedhæftede filer

Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K

41723805http://kefm.dk

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.

Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

NEKST: 10 anbefalinger skal sætte tempo på udfasningen af gas i danske hjem14.3.2024 07:59:13 CET | Pressemeddelelse

Den nationale energikrisestab, NEKST, præsenterer 10 håndgribelige anbefalinger til, hvordan der hurtigere kan blive sagt farvel til gas i danske hjem. Danskerne skal blandt andet have klar besked om mulige varmeløsninger, og der er hastighed at hente i at strømline praksis i kommunerne. Arbejdsgruppen har vendt hver en sten og peger på helt konkrete barrierer, der står i vejen for grønnere og stabile varmeløsninger til danskerne, siger Lars Aagaard.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye