Landdistrikter roser nyt landbrugsudspil fra blå blok: Holder hånden under arbejdspladser
10.9.2021 07:08:47 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Dansk landbrug har på lange stræk en global førertrøje, når det kommer til at skabe en klimavenlig produktion. Derfor er det en bunden opgave for Christiansborg, at landbruget udvikles, så erhvervet kan holde hånden under de mange arbejdspladser, fødevareklyngen afføder i hele landet, lyder det fra Landdistrikternes Fælleråd.
Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, glæder sig derfor over det fælles landsbrugsudspil fra Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance, som blev fremlagt fredag.
- Det er afgørende, at man i en kommende landbrugsaftale finder en balance mellem hensynet til arbejdspladser og de CO2-reduktionsmål, et bredt flertal i Folketinget har vedtaget for 2030. Den balance mener jeg, at det nye landbrugsudspil i højere grad er med til at sikre, siger han og fortsætter:
- Det er en bunden opgave at løse den grønne omstilling. Men bæredygtighed og lokale arbejdspladser kan og skal gå hånd-i-hånd. Derfor har min indgangsvinkel hele tiden været, at alle de mennesker, der hver dag står op til et job i fødevareklyngen, stadig skal have et arbejde på den anden side af en landbrugsaftale samtidig med, at vi i fællesskab rykker fødevareklyngen i en grøn retning.
Fødevareklyngen udgjorde i 2019 10,2 pct. af den samlede beskæftigelse i de danske land- og yderkommuner – og i visse kommuner helt op til 20 pct. Til sammenligning tegner fødevareklyngen sig for 4,6 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmarks mellem- og bykommuner, viser data fra Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS).
I udspillet fra Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige og Liberal Alliance lægges bl.a. op til at matche regeringens ambitionsniveau hvad angår reduktioner af kvælstof, mens udspillet reducerer klimagasser mere end regeringens udspil med flere varige midler, der også vil række ud over 2030. Samtidig er partierne enige om, at der skal investeres anslået 750 millioner kroner årligt i de kommende år for at understøtte den grønne omstilling.
Landdistrikternes Fællesråd har tidligere anbefalet Christiansborg at afsætte én milliard kroner i en jordfond, som kan igangsætte en jordreform baseret på multifunktionel jordfordeling. I udspillet fra de fem partier lægges op til at udtage 100.000 hektar lavbundsjorde, hvilket møder opbakning fra Steffen Damsgaard:
- Det glæder mig, at man afsætter midler til at udtage lavbundsjorde. Det vil skabe grundlaget for multifunktionel jordfordeling, hvor vi kan igangsætte en landfornyelse, der udvikler landdistrikterne, klimasikrer landbruget og skaber mere natur på en og samme tid. Den chance må vi ikke forpasse.
Landdistrikternes Fællesråd følger de aktuelle forhandlinger om landbruget tæt.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Davidsen Høj, Kommunikations- og Pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk
Signe Lauge Bach, Public Affairs Konsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850127, mail: sba@landdistrikterne.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum