Siden et bredt politisk flertal i 2020 hævede den samlede ramme for serviceudgifter i kommunerne, har der vist sig en række skævheder i udligningsmodellen. Skævheder som går ud over de i forvejen mest pressede kommuner.

Ifølge mediet nb-kommune har det ført til en erkendelse hos statsminister Mette Frederiksen om, at der er behov for at se på skævhederne i udligningsreformen efter et folketingsvalg.

For at imødekomme de stigende økonomiske udfordringer, som mange landdistriktskommuner står over for, har man fra politisk hold valgt at afsætte 250 mio. kr. ekstra til særtilskudspuljen, så den i alt udgør 620 mio. kr. Ifølge formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er særtilskudspuljen kun en midlertidig løsning, der fungerer som at lappe huller med budding:

- Vi oplever, at en række land- og yderkommuner har massive økonomiske udfordringer. Den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge er én af flere udfordringer, der presser landområderne. Samtidig står vi på tærsklen til en samfundsøkonomisk krise, som i stil med tidligere kriser forventes at gøre mest ondt i landdistrikterne. Set i det lys er det ikke holdbart at fortsætte med at lappe helt grundlæggende huller i udligningssystemet med årlige særtilskud, siger han og tilføjer:

- Jeg er derfor glad for, at regeringen ser ud til at fastholde sit ønske om at skabe et Danmark i bedre balance. Det er dog vigtigt med en permanent og holdbar løsning på udligningsordningen - ikke endnu en lappeløsning. Ellers risikerer vi at se markante forringelser i den borgernære kernevelfærd og servicetilbuddene i landdistrikterne.

Steffen Damsgaard håber, at en vilje til at se nærmere på skævhederne i udligningssystemet vil møde opbakning fra resten af Folketingets partier:

- Jeg håber, at denne erkendelse også indfinder sig hos de andre partier bag aftalen, hvor ikke mindst Venstre spiller en afgørende rolle som en forligspart sammen med Socialdemokratiet.