Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Landbrugsudspil må ikke koste jobs på landet

Del
Regeringens landbrugsudspil rummer gode elementer i form af udtagning af lavbundsjorde samt udvikling af landbruget. Men tiltagene bør følges op med yderligere midler til at få den grønne omstilling i gang uden at tabe arbejdspladser.

- Skal den grønne omstilling være en succes på landet er det helt afgørende, at den bidrager positivt til livet på landet ved at bevare både natur og biodiversitet. Samtidig er det afgørende at udvikle, ikke afvikle landbruget ved at vise vejen til et endnu mere innovativt, konkurrencedygtigt landbrugserhverv. Det kræver massive investeringer i den grønne omstilling af erhvervet, og her lever udspillet ikke helt op til de gode ambitioner, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard og tilføjer:

- Alle de mennesker, som hver dag går på arbejde i fødevareklyngen, skal stadig have et job på den anden side af forhandlingerne. For fastholdelsen af arbejdspladser er helt afgørende for at gøre den grønne omstilling til en succeshistorie på landet. Derfor bør midlerne til at sikre arbejdspladser i fødevaresektoren følge med.

Det er positivt, at regeringen lægger op til at satse på ny teknologiudvikling inden for bioraffinering f.eks. med pyrolyse. Denne teknologi har nemlig ikke alene har et enormt klimapotentiale, men kan også skabe nye eksportmuligheder til gavn for landdistrikterne, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er afgørende for landdistrikternes udvikling at tiltrække erhverv, som skaber job og vækst. Ved f.eks. at opføre pyrolyseanlæg, som der lægges op til i udspillet, sikres lokale produktionsarbejdspladser, som bidrager til ny og grøn vækst i områderne, siger Steffen Damsgaard. 

Derudover roser formanden for Landdistrikternes Fællesråd regeringen for at basere en del af udspillet på udtagning af lavbundsjorde. Udover, at det bidrager til at reducere klimagasudledningen, rummer det potentialer for ny udvikling af landdistrikterne, hvis udtagningen gennemføres med hjælp fra multifunktionel jordfordeling, understreger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.

- Det er positivt, at regeringen har udtagning af lavbundsjorde som et centralt redskab i værktøjskassen. Gennemfører vi en jordreform klogt med afsæt i multifunktionel jordfordeling har vi en historisk chance for at igangsætte en landfornyelse, der blandt andet udvikler landdistrikterne, klimasikrer landbruget og skaber mere natur på en og samme tid, siger han og tilføjer:

- Skal processen for alvor skabe værdi, kræver det, at lokalsamfund og lodsejere involveres aktivt i genforhandlingen af jordens anvendelse. Gør man det, er det en farbar vej til at sikre et land i grøn balance.

Derudover pointerer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, at LAG-ordningen bør være central i de kommende forhandlinger.

- Umiddelbart kan jeg ikke se, hvordan LAG-ordningen prioriteres i regeringens udspil. Min helt klare anbefaling vil være at styrke LAG-ordningen i en kommende landbrugsaftale, så der er endnu flere midler til at sikre en mangfoldig erhvervsudviklingen på landet.

Landdistrikternes Fællesråd vil følge landbrugsforhandlingerne tæt.

Nøgleord

Kontakter

Eva Østergaard, kommunikations- og presseansvarlig i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk


Cecilie Davidsen Høj, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53850124, mail: cdh@landdistrikterne.dk

Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikterne: CO2-afgift vil koste arbejdspladser og skævvride Danmark21.2.2024 12:35:01 CET | Pressemeddelelse

Hvis anbefalingerne til en grøn afgift på landbruget realiseres, vil det medføre et stort tab af lokale arbejdspladser, svække udviklingen i landdistrikterne og skævvride landet. I værste fald et kæmpe fald i beskæftigelsen i landdistrikterne! Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at konsekvenserne for landdistrikterne skal tænkes ind i forhandlingerne om den grønne omstilling.

Landdistrikterne advarer: Ekspertgruppes anbefalinger vil koste arbejdspladser og rive livsnerver over i landdistrikterne19.2.2024 20:22:43 CET | Pressemeddelelse

Et ekspertudvalg nedsat af regeringen har givet sit bud på, hvordan erhvervsstøtteordningen kan slankes med mindst 2 mia. kr. Landdistrikternes Fællesråd forudser, at regeringens spareøvelse vil skævvride Danmark markant, koste tusindvis af jobs, medføre konkurser og betyde stor fraflytning fra landdistrikterne, såfremt det regeringsnedsatte udvalgs anbefalinger gennemføres.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye