Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter kritiserer: Regeringen fjerner alle byfornyelsesmidler

Del

Regeringens beslutning om at tage flere millioner kroner fra byfornyelsesindsatserne for i stedet at bruge dem på jobpræmie og bandepakke møder hård kritik fra Landdistrikternes Fællesråd.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, er negativ over for, at byfornyelsesmidlerne beskæres.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, er negativ over for, at byfornyelsesmidlerne beskæres.

Det vækker harme i landdistrikterne, at regeringen og forligspartierne skærer i puljerne til områdefornyelse og byfornyelse, som blandt andet går til istandsættelse af nedslidte boliger og forskønnelse af åbne byområder i landdistrikter, der oplever lavere vækst end resten af landet.

Nærmere bestemt vil regeringen fjerne hele den planlagte statslige støtte. Der var sat cirka 180 millioner kroner af i 2018 og cirka 170 millioner kroner af i 2019. De midler bliver nu fjernet. Derudover vil et flertal i Folketinget tage flere millioner kroner af byfornyelsesmidlerne fra tidligere år, som ikke er blevet brugt. Lovforslaget blev tirsdag andenbehandlet i Folketinget.

Hos Landdistrikternes Fællesråd, der repræsenterer 45 af landets 98 kommuner, er formand Steffen Damsgaard særdeles negativ over regeringens planer.

- Det vil få meget negative konsekvenser for landdistrikterne, at et flertal i Folketinget skærer så voldsomt i byfornyelsen, at midlerne reduceres i 2017 og helt fjernes i 2018 og 2019. Det er den helt forkerte vej at gå, siger han og fortsætter:

- Puljerne har været med til at skabe forskønnelse rundt omkring i landet og har samtidig højnet boligstandarden i det konkrete lokalområde. Der er jo ingen af os, der har lyst til at flytte et sted hen, som er fyldt med faldefærdige boliger, eller hvor der er dårlige bymiljøer. Det skræmmer folk væk.

Steffen Damsgaard mener, at det er paradoksalt, at hovedstadsområdet gennem de seneste årtier har modtaget flere milliarder til forskønnelse, mens landdistrikterne nu mister en stor del af midlerne.

- Mens man i løbet af 80'erne og 90'erne brugte mange milliarder på at gennemføre byfornyelse i de større byer, har man aldrig skabt den samme oprydning og forskønnelse af åbne bymiljøer i de mindre samfund. Og det er politikerne åbenbart heller ikke klar til i denne omgang, siger han.

Formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard mødes i slutningen af april med transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) for at drøfte boligområdet og vil i den forbindelse sætte byfornyelsesmidlerne på dagsordenen.

Nøgleord

Kontakter

Noa Jankovic, pressechef i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 71 70 82 49, mail noa@landdistrikterne.dk

Billeder

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, er negativ over for, at byfornyelsesmidlerne beskæres.
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, er negativ over for, at byfornyelsesmidlerne beskæres.
Download

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum