Landdistrikter kræver ny udligningsordningen efter valg
6.11.2018 11:10:05 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Det nuværende udligningssystem er flere steder ved at rive tæppet væk under økonomien i kommunerne uden for hovedstaden. Den svære økonomiske situation i landdistrikterne svækker den borgernære kernevelfærd og kan betyde lukning af skoler og daginstitutioner, ringere ældrepleje og dårligere infrastruktur, der kan mærkes på bosætningen.
- Det er en grundlæggende forudsætning for udvikling i landdistrikterne, at der er gode muligheder for at bo og arbejde i lokalområderne, og et vigtigt element er her, at der er lige adgang til velfærdsydelser, der kort sagt betyder forskellen på afvikling og udvikling, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard.
Både regeringen og Socialdemokratiet har de seneste par uger præsenteret hver sit forslag til en kompensation af de kommuner, der har tabt på den kommunale udligningsordning.
Det er et fint plaster på såret, mener landdistriktsformanden, men kræver, at regeringen efter et kommende valg indgår en ny aftale om udligning.
- Udgangspunktet er, at udligningssystemet skal sikre et Danmark, der hænger sammen. Hvor der er adgang til velfærd uanset postnummer, og hvor der er en fair og stabil bund i den kommunale økonomi i hele landet, siger Steffen Damsgaard og fortsætter.
- En gennemgribende reform af udligningssystemet er nødvendig, hvis borgerne uden for hovedstadsområdet ikke skal svigtes, og regeringen bør derfor skrive ind i Finansloven, at udligningsordningen skal revideres efter valget.
Udligningssystemet skal sikre et Danmark i balance, men en fejl har de seneste par år betydet, at flere kommuner har tabt på, at udlændinges uddannelsesniveau ikke er indgået i beregningen af udligningen. Det er særligt land- og yderkommunerne, der har mistet støtte til fordel for de større bykommuner, og 15 kommuner står derfor klar til at sagsøge staten for de penge, de føler sig snydt for.
- Det er en uheldig men afgørende vej at gå, hvis regeringen ikke vil se på en ændring af et fejlslået system, siger Steffen Damsgaard og understreger, at udligningsordningen er et vigtigt fundament for sammenhængskraften i Danmark. Hvis der bliver for stor forskel i kommunernes grundforudsætninger, vil kommunerne miste indbyggere, og Danmark vil blive revet midt over.
Landdistrikternes Fællesråd er i løbende kontakt med partiernes ordførere i forbindelse med forhandlingerne om den kommende finanslovsaftale, hvor formand Steffen Damsgaard har en forhåbning om, at partierne vil forpligte sig til at indgå en udligningsordning, der tilgodeser landdistriktskommunerne, i løbet af 2019.
Nøgleord
Kontakter
Mette Korsholm, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 27, mail mko@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Flere landdistriktsaftryk på finanslovsforslag, men det samlede billede udestår9.10.2026 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen prioriterer landdistrikterne i sit finanslovsforslag med ekstra midler til bl.a. landsbyskoler og 200 mio. kr. til en styrket balance mellem land og by. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at få afklaret, hvordan de 200 mio. kr. skal fordeles.
Landdistrikter: Folketingets åbning havde et tydeligt landdistriktsfokus7.10.2026 08:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Et Danmark i bedre balance, en ny rød løber-ordning for kommunerne og en kommende reform af tilskuds- og udligningssystemet. Statsministerens åbningstale indeholdt flere landdistriktssignaler, som Landdistrikternes Fællesråd hilser velkommen. Organisationen vurderer, at det er en optakt til den kommende finanslov samt regeringens helhedsplan for et Danmark i bedre geografisk balance i 2027.
Tid til fast tilskud: Genvejsfærgerne bidrager til et Danmark i balance2.10.2026 09:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Genvejsfærgerne binder Danmark sammen, men færgernes fremtid er usikker, og flere kæmper for at overleve. Derfor er det nødvendigt at sikre det økonomiske fundament med et fast tilskud på finansloven.
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum