Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter kæmper for uddannelser i hele landet

Del

Landdistrikternes Fællesråd slår til lyd for, at der etableres decentrale filialer af uddannelsesinstitutioner, så der sikres et geografisk bredt udbud af uddannelser.

Mange af de videregående uddannelser er centreret omkring de større byer. Det betyder, at en del af de uddannelsessøgende unge forsvinder og ikke altid vender tilbage, når uddannelsen er i hus. Det vil Landdistrikternes Fællesråd lave om på.  

- Vi ønsker mulighed for at tage en lang række uddannelser flere steder, det vil sige uden for de største byer, så man som ung ikke absolut er nødsaget til at rejse langt for at få sin uddannelse, siger formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard til Ritzau.

Landdistrikternes Fællesråd mener, at nogle uddannelser - eksempelvis naturressourcer og jordbrugsøkonomi på Københavns Universitet - kunne flyttes tættere på de områder, som uddannelserne sigter imod.

Men der bør også skabes bedre muligheder for at lave lokale uddannelsescentre - campusser - med en bredere palet af uddannelser, lyder det fra landdistrikternes talerør.

- Der, hvor det giver mening, skal man sammentænke ungdoms-, erhvervs- og universitetsuddannelser, siger Steffen Damsgaard.

De lokale campusser skal ifølge landdistriktsformanden rumme uddannelser på erhvervsakademi-, professionshøjskole- og universitetsniveau.

- Ved at have flere uddannelser på tværs under samme tag, så opnår man den fordel, at man godt kan få både kvalitet og kritisk masse flere steder uden for de større byer, siger Steffen Damsgaard.

Han mener, at flere uddannelsesmuligheder i landdistrikterne vil være en gevinst, ikke bare for de unge, men også for erhvervslivet.

Han fremhæver blandt andet et eksempel fra Sjælland, hvor blandt andet medicinalvirksomheden Novo Nordisk i Kalundborg efterlyste en lokal ingeniøruddannelse for at øge rekrutteringsmulighederne.

Det fik tidligere på året University College Sjælland til - i samarbejde med VIA University College - at oprette en ingeniøruddannelse i Kalundborg, der åbner i efteråret 2017.

Nøgleord

Kontakter

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 48 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum