Landdistrikter jubler: Besparelser på LAG-midler rulles tilbage
7.10.2019 16:00:03 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Tilbage i 2016 beskar den tidligere Venstre-regering midlerne til de lokale aktionsgrupper fra 90 mio. kr. til 63 mio. kr. årligt. Nu ruller erhvervsminister Simon Kollerup besparelserne tilbage og øremærker de ekstra 30 mio. kr. i 2020 til projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne.
Det fremgik ellers ikke umiddelbart af det finanslovsudspil, regeringen fremlagde onsdag, og formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, er »ovenud tilfreds« med erhvervsministernes melding.
- De lokale aktionsgrupper (LAG og FLAG red.) skaber både arbejdspladser og lokalt forankret erhvervsudvikling i hele landet. Midlerne er vitale for at sikre den udvikling, der er så afgørende for de danske landdistrikter, og besparelserne tilbage i 2016 var en decideret katastrofe. Derfor er jeg jublende glad for, at erhvervsministeren ruller dem tilbage, siger Steffen Damgaard.
Med udmeldingen er regeringen godt på vej til at sikre et stabilt grundlag for et af landdistrikternes vigtigste udviklingsredskaber, vurderer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
- Det er en glædesdag for de danske landdistrikter. Flere midler i LAG-ordningen betyder flere midler til et af de allervigtigste lokaltforankrede udviklingsredskaber for de mange ildsjæle, der skaber arbejdspladser og sikrer fundamentet for bosætning rundt om i landet.
Siden Venstre-regeringens beslutning om at beskære LAG-ordningen med en tredjedel har Landdistrikternes Fællesråd gentagne gange rejst problemstillingen omkring besparelserne på de lokale aktionsgrupper for politikere på tværs af Folketinget.
I starten af september sendte formanden for Landdistrikternes Fællesråd et brev til erhvervsminister Simon Kollerup, hvori han bl.a. opfordrede til at styrke de lokale aktionsgrupper i forbindelse med finansloven for 2020 samt i den kommende programperiode.
Og formanden glæder sig over, at erhvervsministeren tilsyneladende har lyttet til opfordringen.
- Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen ikke alene lytter, men også handler på baggrund af de indspark, vi er kommet med. Det tegner godt for vores fremtidige samarbejde. I dag er finansieringen til LAG-ordningen i 2020 reddet, næste skridt er at sikre finansieringen til den kommende programperiode i 2021-2027.
Regeringens forslag om at rulle besparelserne på LAG-midlerne tilbage ligger i tråd med ikke alene de socialdemokratiske meldinger under valgkampen, også SF, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har talt for at sløjfe besparelserne. Dermed ser det ud til at være et bredt flertal for at styrke LAG-midlerne.
Læs formanden for Landdistrikternes Fællesråds brev til erhvervsministeren her.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum