Landdistrikter i jubel: Forligskreds sadler om på ejendomsvurderinger af landejendomme
Tusindvis af borgere, der ellers har frygtet konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger for landejendomme, kan nu ånde lettet op.
En samlet forligskreds bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har nemlig besluttet at ændre i de ellers planlagte omkategoriseringer af landejendomme.
Og det vækker stor glæde hos formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at Christiansborg har lyttet til kritikken og nu sadler om:
- Jeg er glad for, at skatteministeren og forligskredsen har lyttet til kritikken fra Landdistrikternes Fællesråd, borgmestrene og de tusindvis af borgere, der forståeligt nok har været både frustrerede og bekymrede. Det er helt afgørende, at vi nu er et skridt nærmere en mere holdbar løsning, der betyder, at det fortsat er attraktivt at bo på landet og dyrke naturen, siger han.
Helt konkret har forligskredsen besluttet at lave en ny kategori for naturejendomme, så boligbeskatningen ikke står i vejen for dem, der har natur eller som ønsker at omlægge jord til natur. Samtidig laves der en mere bred og fleksibel overgangsordning.
Ændringerne kommer efter, at Landdistrikternes Fællesråd og 37 borgmestre i weekenden sendte et brev til blandt andet skatteministeren og Skatteudvalget. I brevet blev de vidtrækkende konsekvenser af omkategoriseringerne påpeget, ligesom borgmestrene og Fællesrådet opfordrede til, at der oprettes en ny kategori for naturejendomme.
Derfor er Steffen Damsgaard glad for at se, at en ny kategori for naturejendomme nu ser ud til at blive en realitet:
- Jeg er selvsagt tilfreds med, at forligskredsen har besluttet at bane vejen for en ny naturejendoms-kategori, som vi har foreslået sammen med 37 af landets borgmestre. Det er dog vigtigt, at ordningen bliver skruet sammen på en måde, så flest mulig af de ejendomme, der i dag kategoriseres som landbrug, får lov til at komme over i den nye kategori for naturejendomme, og at grundskylden får samme niveau som ved landbrugsejendomme, siger han.
Landdistrikternes Fællesråd roser tilmed forligskredsen for at prioritere en opstramning af kommunikationen i forhold til overgangsordningen.
Nøgleord
Kontakter
Signe Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Manglende kompensation til naboer og lokalsamfund spænder ben for udbygning af solceller og vindmøller25.4.2024 06:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi kommer kun i mål med den grønne omstilling på energiområdet, hvis vi formår at skabe lokal opbakning til vindmøller og solcelleparker, advarer Landdistrikternes Fællesråd. Hvis flere projekter skal realiseres, skal der meget mere lokal involvering og langt større kompensationer til, vurderer organisationen. Alternativet er, at modstanden lokalt bliver endnu mere rodfæstet.
Skal din by vinde titlen som Årets Landsby 2024?15.4.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I år uddeles prisen til en landsby, hvor der er ”plads til det gode liv”, og hvor byens mødesteder er nytænkte og giver plads til det nære fællesskab. Send en ansøgning før din nabolandsby, og senest den 13. juni 2024 kl. 12.00.
Landdistrikterne: Altafgørende at der kommer mere nærhed i sundhed11.4.2024 14:13:13 CEST | Pressemeddelelse
600.000 danskere bor i lægedækningstruede områder, og det går særligt ud over folk i landdistrikterne. For at mindske den geografiske ulighed i sundhed, kræver det politisk handling, mener Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig roser intentionen om mere nærhed i nyt sundhedsudspil fra Danske Regioner.
Landdistrikterne: Flere praktiserende læger er på vej, men fortsat massiv lægemangel i landdistrikter de næste mange år19.3.2024 09:02:08 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra PLO viser, at der i 2023 var den næststørste søgning nogensinde mod speciallægeuddannelsen i almen medicin. Landdistrikternes Fællesråd glæder sig over udviklingen, men efterlyser handlig nu og politiske tiltag, der kan få flere nyuddannede til at søge mod land- og yderkommuner.
Landdistrikterne: Manglen på praktiserende læger er akut og kræver politisk handling27.2.2024 14:37:02 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra KL viser, at trods flere læger er blevet uddannet siden 2009, så gavner det ikke i land- og yderkommuner, hvor manglen på praktiserende læger generelt er størst. Landdistrikternes Fællesråd kalder udviklingen alarmerende og opfordrer til politisk handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum