Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Hæv bundfradraget for sommerhusudlejning

Del

Dansk Folkeparti vil forhøje bundfradraget på sommerhusudlejning. Det skal skaffe flere sommerhuse til udlejning. Forslaget vækker stor glæde i Landdistrikternes Fællesråd.

Danske feriehuse er populære som aldrig før. Dansk Folkeparti foreslår derfor, at man gøre det mere attraktivt at være sommerhusudlejer. 

Partiet vil hæve bundfradraget for sommerhusudlejningen fra 21.000 til 30.000 kroner. Det skal få flere til at udleje sommerhuse og skabe mere liv i landdistrikterne, forklarer landdistrikts- og øordfører Mette Dencker (DF).

Det vækker stor glæde hos Landdistrikternes Fællesråd, der tæller 41 af landets 98 kommuner. 

- Vi er meget positive over for forslaget, som vi har arbejdet for i flere år, da vi er overbeviste om, at det vil styrke incitamentet for at være sommerhusudlejer og samtidig skabe øget omsætning i landdistrikterne, siger formand Steffen Damsgaard.  

Ifølge Feriehusudlejernes Brancheforening generer et udlejningssommerhus en øget omsætning på 300.000 kroner i landdistrikterne. Feriehusudlejning skaber i alt en omsætning på over 11 mia. kr. om året ifølge VisitDenmark. 

- Det er klart, at når folk lejer et sommerhus, bruger de også penge ved den lokale købmand, de spiser måske i den lokale restaurant, og de besøger nogle lokale attraktioner, hvorfor et forhøjet bundfradrag alt andet end lige vil bidrage til at skabe yderligere vækst og udvikling i landdistrikterne, afslutter Steffen Damsgaard. 

En udvidelse af kapaciteten med yderligere 1.000 huse, der udlejes, vil ifølge oplysninger fra Feriehusudlejernes Brancheforening medføre yderligere 400.000 overnatninger i Danmark og en forøgelse af omsætningen på ¼ mia. kr. i yderområderne på grund af gæsternes forbrug hos købmanden, restauranter, butikker, forlystelser m.v.

Kontakter

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Tybovej 2
6040 Egtved

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 47 kommuner, der tilsammen repræsenterer over 2,6 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer og virksomheder samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum